9.10.1913 - 27.1.2002
Gunnar Auken døde 88 år gammel den 27. januar efter at være blevet ramt af en apopleksi knapt et år forinden.
Gunnar Auken blev kandidat i 1940, speciallæge i dermato-venerologi i 1947 og disputerede i 1948.
Under krigen var Gunnar Auken aktiv i modstandsbevægelsen, hvilket var nær ved at koste ham livet, idet han på befrielsesaftenen den 4. maj fik to kugler gennem øjenbrynene i forbindelse med sin medvirken til besættelsen af det nazistiske bladhus Fædrelandet. Gunnar Auken oplevede sit livs store tab, da hans første hustru Kirsten Auken, den kendte psykiater, døde af cancer i 1968.
Gunnar Auken kunne ikke lade være med at involvere sig både fagligt og ikke fagligt. Således har han været formand både for Dansk Dermatologisk Selskab samt for Københavnske Dermato-Venerologers Organisation, og hans meritter omfatter endvidere bl.a. bestyrelsesarbejde på Frøbelhøjskolen, Frihedsfonden og Kofoeds Skole samt menighedsrådsarbejde.
Da Gunnars svigerfader, professor Svend Lomholt, døde i 1949, overtog han sammen med svogeren Gunnar Lomholt (the two Gunnars), Svend Lomholts store privatpraksis på Rådhuspladsen. Året efter flyttede de til Panoptikonbygningen ved Hovedbanegården, hvor Gunnar virkede indtil slutningen af 1980'erne.
Det var en fornøjelse at arbejde sammen med Gunnar. Hans mangeårige erfaring og kliniske kunnen var til stor hjælp for os alle i klinikken. I nogle tilfælde anvendte han utraditionelle behandlingsmetoder, der ikke var dokumenteret ved kontollerede dobbeltblindforsøg, men de hjalp. Som et typisk eksempel var det hans opfattelse, at det er hele hudoverfladen, som reagerer ved seborroisk dermatitis ikke kun hårbund, ansigt og bryst. Man kunne således blive tilkaldt til en minikonference, hvor han præsenterede en patient med en voldsom balanitis, som var behandlet med hele rækken af steroider, antimykotika og kombinationspræparater uden bedring. »Han skal have vitamintilskud, så skal I se resultatet om et par uger«. Sandelig om ikke balanitten forsvandt.
Gunnar var afholdt af både patienter og personale. Selv efter, at han havde solgt sin andel af klinikken, vikarierede han ofte, indtil indførelsen af edb satte punktum for hans dermatologiske karriere.
Gunnar havde en usædvanlig charme og kvindetække, havde en uforlignelig humoristisk sans og var en blændende festtaler. Han havde en fænomenal hukommelse for mennesker og begivenheder og var altid god for en historie eller to.
Ved Gunnar Aukens død har danske dermatologer mistet en enestående kollega og læremester.
Willy Wolf Avrach, Rune Lindskov