31.5.1916-4.1.2008Frank Lundquist hørte til de opvakte polyteknikere, der foruden kemi interesserede sig for litteratur, sprog og musik. Han var holdkammerat med min tidligt afdøde svigerfader, Hans Julius Heslet, og de to unge mennesker diverterede sig i deres fristunder på polyteknisk læreanstalt med at spille sammen på to flygler hos Horning & Møller i Bredgade. Lundquist blev også mag.scient. i zoofysiologi og blev derefter ansat som biokemiker på Retsmedicinsk Institut, hvor han foruden det forensiske arbejde kvalificerede sig til et professorat i medicinsk biokemi ved Københavns Universitet i 1962.I den egenskab etablerede han et frugtbart samarbejde med klinikerne Niels Tygstrup og Kjeld Winkler med særligt fokus på alkoholforskning, et samarbejdsklima som mange, inklusive jeg selv, nød godt af. Med udforskningen af alkohols biologiske virkninger fortsatte han forgængeren Richard Eges ernæringsorienterede biokemiundervisning for medicinere, og hvis ikke regeringen Anker Jørgensens økonomiske deroute i halvfjerdsernes sidste halvdel havde forhindret enhver udvikling, kunne Biokemisk Institut A naturligt have udviklet sig til et dansk, på basalforskning orienteret, ernæringsinstitut.Som dekan i de urolige år efter 1970 og senere som medlem af Det Lægevidenskabelige Forskningsråd nød universitet og samfund godt af hans enorme viden, flid og ubestikkelighed. Der var ingen rænker i ham. Som så mange var han venstreorienteret, men ikke konform nok til at blive medlem af Clarté, som afviste ham, fordi han mødte op i plusfours og butterfly. Lundquist var ikke umiddelbart meget udadvendt, men nød godt selskab, holdt selv flere store fester og var en usædvanlig hyggelig rejsefælle ved de mange internationale symposier og kongresser. Dansk alkoholforsknings førstemand værdsatte både stærk spiritus og var en kender af god rødvin.
Nu er han død, og vi er mange, der ser tilbage på tiden med ham med de varmeste følelser.
components
Sidebar placering
Venstrestillet
Type