Medlem i

13 years 1 month
components

26.3.1939-29.1.2005Flemming Sihm er død efter flere års sygdom, som han nødigt talte om, men hvis alvor man forstod. Han var tidligt i gang med psykiatri. 36 år gammel blev han speciallæge i psykiatri og 41 år gammel overlæge på Psykiatrisk Afdeling Montebello, hvorfra han nogle år senere flyttede til Psykiatrisk Afdeling P, Hillerød Centralsygehus.Han var omhyggelig, afholdt og særdeles kompetent. Han var klinisk lektor fra 1978-1980 og igen i de sidste år af sin funktionstid. Han havde en række tillidshverv og var fra 1980-1982 sekretær i Dansk Psykiatrisk Selskabs bestyrelse. Derved blev han drivkraft i organisationen af et fælles møde med Royal College of Psychiatrists med private indkvarteringer i London og genbesøg her året efter. Sammen gik vi til uddannelse i psykoterapi gennem otte år i Dansk Psykiatrisk Selskabs regi.Dette viste os imidlertid, at der var et behov for en anden psykoterapiform, som vore patienter kunne have glæde af. Det fik os til at starte det, der senere blev Institut for Psykoterapi af Personlighedsforstyrrelser. Flemming var en glimrende psykoterapeut og supervisor. Han blev i instituttets bestyrelse til sin død og lod sig rådspørge, om end han til sidst ikke havde kræfter til at møde op. Han havde en meget omfattende og dybtgående viden.

Hjemme brillerede han som vinkender, kok, byggede hus om og samlede på kunst.

Han var et meget fint og klogt menneske med en varm, diskret humor. Han vil blive savnet for sin faglige dygtighed, men især for det mangeårige venskab.

Min dybe medfølelse går til hans kone Lise og de tre døtre.

Sidebar placering
Venstrestillet
Type
0 likes