27.4.1916-8.2.2009
En af dansk dermato-venerologis store personligheder er død.Flemming Reymann blev læge i 1942 og var så ansat i en række afdelinger landet rundt. Han skrev i 1951 sin disputats »Studies on the bacteriology of Haemophilus Ducreyi with special reference to the diagnosis of chanchroid«. I 1954 blev han speciallæge i dermato-venerologi og var praktiserende speciallæge i Viborg, indtil han blev overlæge ved Finsen Institutet i København i 1965-1986. Han havde en privatpraksis i Lyngby i 1965-1992.Flemming Reymann var en person, som man ikke umiddelbart kom tæt på. Han havde en selvdisciplin, der godt kunne skræmme lidt. Men kom man bag facaden på ham, opdagede man et meget vidende menneske, der var utrolig omhyggelig omkring sine mange patienter. Hans helt store vidensfelt var hudkræft og akne, hvilket viser sig i de mange publikationer, som han producerede over årene. Og de citeres stadig i lærebøger i dag. Han holdt sig fri af den klikedannelse, som i nogen grad prægede dansk dermatologi dengang.
Flemming Reymann havde ikke respekt for »nulliteter«. Kun for personer, som havde samme indstilling som han: Hårdt arbejde og en respekt for faget dermato-venerologi.
I sine over 20 år som overlæge på Finsen, arbejdede han hele tiden i ambulatoriet sideløbende med sin praksis i Lyngby, som han blev ved med at arbejde i, til han var 75 år. Det var patientkontakten, han holdt af. Det, at han trods en begrænset tid kunne tale med folk og få et meget positivt forhold til sine patienter, var det afgørende for ham. Mange tilkendegivelser fra patienterne har igennem årene bevidnet, at folk satte pris på hans venlighed, humor og imødekommenhed.
Med kolleger var han mere selektiv. Men gennem vores kendskab til ham opnåede vi en stor respekt for ham og nød at få del i hans store viden om vores fag.
Han efterlader en datter, Lisbeth Ravnborg, der er praktiserende dermato-venerolog i Helsingør.
Vi er glade for at have kendt ham. Ære være hans minde.