10.11.1920-4.3.2015
Flemming Lund stammede egentlig fra Aalborg, men på et tidligt tidspunkt i tilværelsen flyttede han til København, hvor han fik både sin studentereksamen og medicinske embedseksamen. Det var karakteristisk for ham, at han i sin tale ikke havde nogen dialekt, og talens indhold afslørede heller ikke regionalt tilhørsforhold eller præference. Flemming Lund bevægede sig lige elegant, afslappet og autentisk, hvad enten gulvet var bonet eller med sand på. Han var en verdensborger, der var velkommen alle vegne, fordi han gjorde sig umage med at sætte sig ind i de lokale forhold, og han fik respekt – ikke ved store armbevægelser og store ord – men ved netop selv at udvise respekt.
Flemming Lund fik, som det var traditionen på den tid, en bred kirurgisk uddannelse. Men det var også en tid, hvor subspecialiseringen tog til, hvilket blev implementeret ved ibrugtagningen af det nye Rigshospital. Da den nyetablerede kirurgiske afdeling D med subspecialerne urologi og karkirurgi skulle have en chef, stod Flemming Lund parat, og han overtog samtidig det tilhørende professorat i kirurgi. Flemming Lund stod for den kirurgiske del af nyretransplantationsfunktionen på Rigshospitalet, og da nyretransplantationer er lige dele urologi og karkirurgi, gav det god mening at have de to subspecialer i samme afdeling med Flemming Lund som leder af afdelingen. Med årene udviklede begge områder sig, og afdeling D blev en ren urologisk afdeling. Selv om han gennem sit disputatsarbejde var bekendt med laboratoriefunktionen, var det under udøvelsen af det kirurgiske håndværk, at han trivedes bedst. Flemming Lund havde formatet til at give plads til andre, hvilket blev både benyttet og udnyttet, og han havde formatet til en afslappet ledelsesstil, der ofte fik konflikter opløst af sig selv, fordi kombattanterne indså, at stridbar adfærd og oppustethed virkede taberagtigt i et miljø af fordragelighed.
Rummeligheden manifesterede sig også i de universitære funktioner. Fakultetet vidste, at man hos Flemming Lund ikke gik forgæves med en opgave, der skulle løses. Utallige er de disputatser, som han har bedømt, og kendt var hans særlige evne til at pin-pointe svagheder og markere dem i en venlig og vejledende opposition. Utallige er de danske læger, der har været til mundtlig eksamen i kirurgi hos Flemming Lund. Eksaminatorrollen kom også i brug, når udenlandske læger dengang skulle til en individuel mundtlig eksamen for at opnå dansk autorisation. Universitetsarbejdet blev anerkendt med et valg til prodekan i en periode.
De faglige og ledelsesmæssige kvalifikationer blev også brugt og anerkendt i organisatorisk sammenhæng, hvor hans naturlige plads var i formandsstolen; i de tidlige år som formand for Yngre Kirurger, senere som formand for Dansk Kirurgisk Selskab og for Dansk Urologisk Selskab, og da European Association of Urology i 1984 skulle vælge kongresby, faldt valget på København med Flemming Lund som præsident.
Flemming Lund havde det, der på hans tid kunne betegnes som klassisk dannelse. Hans sprog var ofte krydret med fremmedord, citater og henvisninger til historie, litteratur, og hvad man ellers med rimelighed måtte antage som hørende til almindelig dannelse. På den måde kunne han give meddelelser/informationer en form, så man lagde mærke til dem. Da den markante chef på en anden urologisk afdeling var død, meddelte Flemming Lund det ved morgenkonferencen, men i stedet for med almindelige ord at bede forsamlingen rejse sig for at ære en afdød, højt anset kollega, citerede han de islandske sagaer med ordene: »Rejs jer I høveder, der gik en høvding«. På den måde tog han brodden af et trist budskab og løftede det op på et højere niveau. I andre situationer kunne han formulere sig, så det umiddelbart var svært at forstå, hvad han mente. Det skete ofte med et glimt i øjet og om nødvendigt med et sarkastisk anstrøg. Mange forstod det først bagefter, og nogle få fangede det aldrig.
En livsnyder og livsyder er ikke blandt os mere.
Rejs jer i høveder, der gik en høvding.
Æret være hans minde.
Jørgen Kvist Kristensen
Per Bagi
Peter Iversen