Medlem i

13 years 1 month
components

24.5.1927-12.10.2005


Flemming Frølund er af mange kendt under signaturen FF.Med FF er endnu en af de pionerer, der bragte vort fag fra almen praksis til det lægelige speciale almen medicin, gået bort.Fra starten i praksis i 1959 blev FF engageret i fagets udvikling og kvalitet, og han gjorde sig tidlig kendt i uddannelsesdebatten. Han var med i den studienævnskommision, der udviklede almen medicins plads i studiet fra en måneds prak- tikanttid til en egentlig undervisning. Han var ligeledes med i den »lille frysende skare«, der i 1966 stiftede »Selskabet til Forskning i Almen Lægepraksis«, som senere blev til DSAM - en udvikling, der førte videre til etablering af Institut for Almen Medicin, professorat, forskningsenhed og til sidst specialet almen medicin.

FF's plads i denne udvikling var på forsknings- og uddannelsessiden, specielt på lægemiddelområdet. Han iværksatte de første »multipraksisundersøgelser«, bl.a. over brug og effekt af lægemidler og om patienttilfredshed. Han deltog i mange år som underviser i forskningsmetodologi og klinisk farmakologi, og for denne indsats modtog han en eller flere priser.

Hans engagement og viden blev brugt i stort omfang. Han var således medlem af Registreringsnævnet, af Statens Lægevidenskabelige Forskningsråd og af Informationsnævnet. Han arbejdede i redaktionen af Ugeskriftet fra 1961 til 1983 og i Månedsskriftet fra 1981 til 1997.

Det var FF, der indførte rubrikken Farmakoterapi i Ugeskriftet og redigerede den i mange år.

Det behandlingsområde, hvor hans indsats har betydet mest, er smertebehandling. Efter hans opfattelse havde lægerne været utrolig gode til at bære patienternes smerter. I et forløb skulle smerter forebygges - ikke behandles for at sige det med hans sædvanlige sproglige elegance!

Alt dette kunne kun lade sig gøre i kraft af en enorm arbejdskapacitet, og fordi hans kompagniskab accepterede en aftale om reduceret arbejdstid i praksis. FF virkede aldrig til at have travlt - han gav sig altid god tid til at lytte og til at hjælpe.

Vi er mange, der skylder Flemming Frølund tak for hjælp, inspiration og for berigelse af vort liv.

Sidebar placering
Venstrestillet
Type
0 likes