Den 29.7.2002 døde Finn Konow Bojsen, 81 år gammel.
Finn var et prægtigt menneske, men absolut en ener og derfor nok lidt ensom.
For min mand og mig var det et privilegium at have Finn som kollega og ven i 44 år. Vi mødte ham i 1956, da han var 2. reservelæge på Sundby Hospital. Martin Houmøller var dengang turnuskandidat og jeg var studentervikar. Vi blev uvægerlig grebet af Finn Bojsens menneskekærlige holdning til alle på afdelingen: patienter, personale og kollegaer. Hans væremåde udgjorde et værdifuldt og tiltrængt modspil til en særdeles kolerisk overlæge, der ikke kendte til hensyn til andre end sig selv.
I 1981 gik Finn Bojsen af som overlæge på kirurgisk afdeling på Frederikshavn Sygehus og trak sig tilbage til »Kæret« omgivet af have og privat skov. Vi besøgte ham der, og vore børn og børnebørn elskede det, når han inviterede dem ud i skoven og åbnede naturens liv og hemmeligheder for dem: en rævehule med friske spor, den spændende vej ned til engens rige fugleliv og de åbne marker, hvor musvågerne boltrede sig.
Den sidste gang, jeg så Finn, var til min mands begravelse. Dagen efter faldt han om ude i »Kæret«. Det viste sig at være en hjernetumor. Den 5.6.2002 beskrev han i et brev til mig sine tanker forud for den strålebehandling, han næste dag skulle påbegynde i Aalborg. Han var ængstelig og usikker over for det ukendte.
Finn Konow Bojsen var helstøbt og helhjertet både som menneske og som læge.
Æret være hans minde.