4.11.1937-3.3.2014
Læge, pædiater, grønlandsfarer, samfundsdebattør, familiefar, kollega og ven, Finn Becker-Christensen, er gået bort. Han blev 76 år.
Vi lærte Finn at kende gennem hans virke på Grønland – og da først og fremmest under vore fælles kollegiale ophold på Maniitsoq Sygehus. Det blev spiren til et langt og varmt bekendtskab .
Finn blev student fra Sorø Akademi i 1957. Under militærtjenesten blev han uddannet som tolk i russisk ved Forsvarets Sprogskole. Han blev cand.med. fra Københavns Universitet i 1957.
Efter en bred basisuddannelse på sygehusafdelinger rundt omkring i Danmark samt efterfølgende ansættelser ved pædiatriske afdelinger i København, Kolding og Odense blev han i 1978 speciallæge i pædiatri. De to års ansættelse ved Pædiatrisk Afdeling i hhv. Glostrup og Neonatalafdelingen på Rigshospitalet mindedes han ofte med særlig glæde. I de følgende år havde han vikariater som overlæge i Sverige og Norge. Han blev også som pædiater udsendt af Terre des Hommes til Gabon og af Dansk Røde Kors til Angola.
I perioden 1971-1975 arbejdede Finn ved lægevagten i Køge, og her samlede han materialet til disputatsen ”Ydelsesproduktion og sygdomspanorama”, som han i 1982 forsvarede ved Københavns Universitet.
Det var således med en solid og bred klinisk uddannelse, at Finn i 1978 for første gang tog til Grønland. I de følgende år indtil 2005 gjorde han tjeneste som distriktslæge i Maniitsoq, Aasiaat og Ummannaq. Det blev i alt til 13 års arbejde med arktisk medicin.
Det var en fornøjelse at arbejde sammen med Finn. De vidt forskellige – og ofte udfordrende opgaver, som man bliver præsenteret for i Grønland – tog Finn fat på med stor faglig indsigt. Han havde en udpræget sans for teamwork, når det drejede sig om kritisk syge patienter, og vi nød især godt af hans pædiatriske viden. Hans specielle interesse for neonatologi var til stor hjælp hos kritisk syge nyfødte. Han beherskede også anæstesiologi ved såvel mindre som større kirurgiske indgreb.
Det specielle sygdomsmønster, som man møder i Grønland, havde hans store interesse og inspirerede ham til debatindlæg og artikler i Ugeskrift for Læger. Han var blandt andet optaget af grønlandske børns og unges vækst og udvikling. Han udførte en stor undersøgelse af antropometriske mål og menarche hos børn i Maniitsoq. Resultaterne blev publiceret i Int J for Circumpolar Health i 2003 og blev præsenteret ved en international kongres i Novosibirsk.
Det grønlandske sprog er en helt speciel udfordring, som Finn kastede sig ud i. At han lærte sig at tale, skrive og læse grønlandsk var en indlysende fordel i det daglige kliniske arbejde. Det bidrog til hans indsigt i de grønlandske forhold og skaffede ham mange grønlandske venner.
Gennem læserbreve og kronikker i de grønlandske aviser deltog han ivrigt i debatter om aktuelle sociale og politiske forhold. Hans markante holdninger og hans skarpe pen udløste ofte reaktioner fra politisk hold.
Som distriktslæge i Aasiaat lærte han sig kunsten at køre med hundeslæde. Han betjente udstederne med eget hundespand. Det var ofte barske vinterrejser, der vakte respekt.
Finn var et fint menneske – hjælpsom, kultiveret og gæstfri. Vi mindes utallige gode stunder over en god middag, hvor diskusionen gik livligt om temaer fra Danmark over Grønland til Cuba – ikke mindst når han og hans nære ven gennem mange år, chefdistriktslægen i Maniitsoq, Hans Martin Johnsen, tog bladet fra munden. Utallige hyggelige og muntre stunder på arbejde og i fritiden danner rammen for mindet om Finn som den helt specielle person, han var. Finn var flittig, engageret og altid villig, når det gjaldt.
Vi har mistet en trofast, loyal og meget nær ven. Finn efterlader sig hustruen Lis gennem 48 år, deres tre børn og syv børnebørn. Æret være hans minde.
Hans Martin Johnsen
Vivian H. Asfeldt
Rolf Whitfield