4.11.1937-3.3.2014
Finn var opvokset i Vejle. Efter studentereksamen på Sorø Akademi læste han russisk på Forsvarets Sprogskole, blev læge i 1967 og i 1978 speciallæge i børnesygdomme. Frem til pensioneringen i 2005 kom hans lægelige karriere til at strække sig fra det sydlige Afrika til det nordligste Grønland.
Han var udsendt af Terre des Hommes til Gabon under Biafrakrigen 1967-1970 og af den Internationale Røde Kors Komité til det borgerkrigsramte Angola, hvor han var til stede, da Folkerepublikken Angola blev født i 1975.
Herpå fulgte en lang årrække i Grønland. Fra 1978 til 1986 var han ansat ved hospitalet i Aasiaat, først som læge og efterfølgende som chefdistriktslæge. Fra 1991 til 1998 var han igen i Grønland som henholdsvis sommervikar og fast ansat i Maniitsoq. Hertil kom adskillige vikariater i Sverige og Norge.
Årene i Grønland kom til at indtage en særlig plads i Finns hjerte. Det gjaldt ikke mindst den daglige kontakt med patienterne, hvor han som en af de få danske læger i Grønland kunne tale sproget. Hertil kom hans kærlighed til den storslåede natur. Han oplevede den fra første hånd på de mange slæderejser til bygderne og ved sejlads med hospitalets kutter eller med egen båd.
Gennem alle årene var Finn en flittig skribent. Foruden doktordisputatsen om »Køge lægevagt: Ydelsesproduktion og sygdomspanorama« skrev han mange artikler om lægevidenskabelige og samfundsmæssige emner. Hans politiske engagement afspejlede sig også i redaktørhvervet på Retsforbundets månedsblad »Ret og Frihed«.
Finn vil blive husket som et varmt og kærligt menneske, og som en person, der var levende interesseret i det omgivende samfund. Han forblev ung livet igennem – både af ydre og af sind.
Finn efterlader sig sin kone Lis og døtrene Anne, Cecilie og Asan samt børnebørn.
Æret være Finns minde.
Henrik Becker-Christensen