07.01.1923-20.10.2012
Fini Schulsinger er en af de danske psykiatere, der stærkest har placeret Danmark på det psykiatriske verdenskort både på grund af banebrydende forskning og omfattende internationale poster.
Han var overlæge på Kbh. Kommunehospitals psykiatriske afdeling 1960- 1988 og derefter ansvarlig for opbygning af en ny psykiatrisk universitetsafdeling på Hvidovre Hospital til sin afgang i 1993. Karakteristisk var den ihærdighed, hvormed han søgte at integrere psykiatrien på Hvidovre Hospital. Han var professor i psykiatri 1971-1993.
Hans forskningsindsats havde fokus på skizofreni, og den omfattende videnskabelige produktion - ofte sammen med amerikanske kolleger som S. Mednick og S. Kety - har bidraget til international anerkendelse af samspillet mellem miljømæssige og genetiske faktorers betydning for udvikling af psykisk sygdom. Han var primus motor for oprettelsen af forskningsenheden Psykologisk Institut ved Psykiatrisk Afdeling på Kommunehospitalet, det senere Institut for Sygdomsforebyggelse.
Det internationale engagement rakte videre. I 1983 blev Fini Schulsinger ved World Psychiatric Association's verdenskongres i Wien valgt som Secretary General og havde de efterfølgende 6 år et tæt parløb med WPA's President Costas Stefanis. Det var i den periode, debatten om politisk misbrug af psykiatrien var på sit højeste, ikke mindst i relation til Sovjetunionens medlemskab af WPA. Han var en markant røst i kritikken af misbrug af psykiatrien overfor politiske dissidenter, og han indtog en central position i den internationale debat.
Han skabte et meget velfungerende WPA sekretariat på Kommunehospitalet under Vibeke Munks ledelse. Dette samlingspunkt spillede en afgørende rolle for WPAs organisatoriske udvikling, og møderne og diskussionerne omkring hans hvide arbejdsbord bidrog til, at Danmark indtog en central rolle i en global kontekst som ikke set siden.
En af Finis mange styrker var hans evne til at uddelegere til yngre kolleger, og jeg mindes med taknemmelighed, at han gav flere af os ganske ansvarsfulde opgaver i forbindelse fx med planlægningen af den store WPA kongres i Kbh. i 1986. Han var en storsindet, varm leder, der gav andre mulighed for at vokse, og han havde en evne til at skabe et miljø omkring sig, der var præget af samme udsyn.
Finis indsats rakte ud over lægevidenskaben og var præget af hans store samfundsengagement og ønske om at bidrage til samfundsdebatten med utallige bidrag i indsatsen for marginaliserede og udstødtes interesser.
Æret være hans minde.