ESPER STOUBYMORTENSEN
14.10.1929-29.3.2011
Esper Mortensen døde i den tidlige smukke forsommer 2011, mæt af dage og 81 år gammel. Han hørte til generationen, hvor man var Des og brugte efternavn, og selv om fornavn og du kom i brug i de sidste aktive år, forblev det professionelle kaldenavn for langt de fleste ganske enkelt Mortensen.
Esper var lægesøn fra Skive-egnen. Efter kandidatgraden fra Aarhus Universitet i 1956 og nogle års kliniske ansættelse specialiserede Esper sig i klinisk biokemi, eller som det hed dengang: klinisk kemi og laboratorieteknik.
I 1965 blev doktordisputatsen om aldringsfænomener for de normale røde blodlegemer forsvaret, og Esper blev ansat som overlæge på centrallaboratoriet ved Århus Kommunehospital (nu er laboratoriet en del af den samlede klinisk-biokemiske afdeling ved Aarhus Universitetshospital). Fra 1989, og til han valgte at gå på pension i 1995, var Esper administrerende overlæge.
Esper var levende optaget af sit arbejde og deltog med en kombination af stor viden og nysgerrighed og et vist forbehold særdeles aktivt i omstillingsprocessen fra et laboratorium med masser af håndanalyser til en stor afdeling præget af automatiserede analyser og elektronisk svarafgivelse. Esper havde jydens tilgang til tingene: gjorde ikke stads af sig selv, hellere underdrive en smule, som når han gang på gang i en faglig diskussion erklærede, at det kunne han ikke forstå, for han var kun sproglig student. Men tag ikke fejl - problemet var ofte, at modparten ikke helt havde styr på det, der blev forsøgt fremstillet. Esper havde evnen til at holde fast på sit - nogle ville kalde det stædig, men samtidig var han på sin egen stilfærdige måde både omsorgsfuld og en stor støtte for yngre medarbejdere.
Allerede i studietiden blev Esper gift med sin Birte, og sammen fik de et familieliv med børnene Lene, Jacob og Peter - og sommerhus på deres fælles fødeegn. Her udfoldede Esper sig kreativt. Det blev til fine akvareller, og en enkelt af dem fik som en ganske særlig gave lov til at pryde væggen på et af afdelingens kontorer.
Espers sidste år blev præget af tiltagende sygdom, men det blide sind og interessen for verden omkring sig bestod.
Esper efterlader sig tre børn, hvoraf to har videreført lægetraditionen.