15.3.1919-8.6.2010
Erik Thamdrup var en af Danmarks store børnelæger, respekteret og elsket af børn, deres forældre og sine kolleger.
Efter en bred pædiatrisk uddannelse var Erik Thamdrup i 1965 med til at etablere børneafdelingen i Hillerød. Han var overlæge og leder af afdelingen indtil han fratrådte i 1989.
Som chef for afdelingen mestrede han at få medarbejderne til at føle sig ligeværdige og viste respekt for den enkelte.
Erik Thamdrup mente, at den gode opdragelse af børn og påvirkning af voksne måtte ske ved selv at vise god adfærd. Med sin store viden, venlighed, beskedenhed og fine etiske holdning satte han sit positive præg på mange vordende børnelæger og reservelæger, der senere blev alment praktiserende læger.
I sit administrative arbejde var han systematisk, velovervejet og omhyggelig. Det kom tidligt til udtryk i ansættelse af socialrådgivere, pædagoger, lærere og psykologer på afdelingen, og som en af de første i landet indførte han fri besøgstid på afdelingen.
Både praktisk og skriftligt lagde han stor vægt på det forebyggende arbejde og holdt foredrag for forældrene om almindelige problemer hos børn. Fra hans hånd kom talrige artikler i HELSE og bøger om børns sygdomme.
Erik Thamdrup var almen pædiater, men fik tidligt særlig interesse for pædiatrisk endokrinologi. Han var i en årrække tilknyttet Endokrin Poliklinik som konsulent. Hans disputats med emnet »Precocious Sexual Development« er betegnet som skelsættende, blev udgivet som monografi i USA og fulgt op af en række øvrige arbejder om andre børneendokrinologiske emner.
Han var formand for Dansk Pædiatrisk Selskab fra 1969 til 1972 og deltog aktivt i det organisatoriske arbejde på mange fronter. I monografien »Pædiatri i Danmark« beskrev han den historiske udvikling inden for faget. I forbindelse med selskabets 100-års-dag blev han for sin indsats udnævnt til æresmedlem.
Erik Thamdrup havde en uvurderlig støtte i Bodil, som ud over at være hans hustru også fungerede som hans sekretær i hjemmet og udformede hans mange manuskripter. Samværet med den store familie gav ham til det sidste mange glæder.
Æret være hans minde.