21.8.1926-12.4.2012
Erik døde pludseligt, faldt om midt i sin hverdag.
Erik kom med sin familie til Middelfart i 1958, hvor han indgik i praksis sammen med K.K. Rasmussen.
Allerede fra starten var han en markant personlighed med sin dybe stemme, korrekte optræden (når han hilste blev hælene slået sammen!), ulastelige påklædning (er vist aldrig set uden slips), men også for sin uforlignelige humor og klukkende latter.
Det lykkedes hurtigt Erik i kraft af engagement og høj faglighed at opbygge en stor praksis og senere udvide med kompagnoner og fælles lægehus.
Gennem alle årerne lagde Erik på fornemste vis en meget betydelig indsats i det lægelige organisa-tionsarbejde.
Da den nye, »store« lægekredsforening for Fyns Amt blev dannet i 1972, blev Erik selvfølgelig formand (1972-1977), og gennem den fynske forenings levetid var Erik vedvarende engageret og optaget af foreningens arbejde. Han var dens nestor - og blev velfortjent æresmedlem.
Allerede tidligt var Erik opmærksom på nødvendigheden af at styrke PLO både organisatorisk og fagligt. Han så som en af de første styrken i samarbejdet med amterne gennem de såkaldte § 23-udvalg. Han indgik i bestyrelsesarbejde og var med til at oprette de forskningsaktiviteter, der senere blev tilknyttet universiteterne og i dag er årsagen til, at forskning i almen medicin er på niveau med den øvrige lægevidenskab.
Eriks foreningsarbejde har gennem årerne været præget af initiativ, lyst til at prøve nye veje og et fremsyn, som både PLO og Lægeforeningen nyder godt af den dag i dag.
Erik blev i 1970 redaktør af Månedsskrift for Praktisk Lægegerning og var med til at udvikle tidsskriftet til dets nuværende position.
Erik var som person favnende og parat til at hjælpe, hvis kolleger bad om råd af enhver art.
I hele denne tid var familien den kærne, som Erik nød mest. Nærmest Jytte og datteren Jette, senere børnebørnene, som han altid omtalte med stor glæde og en ærefrygt, der humoristisk ofte blev udtrykt større end ærefrygten for mange af de forhandlingspartnere, han har haft kontakt med.
Med Erik har vi mistet endnu en af de personer, som har været med til at markere lægeverdenen og ikke mindst almen praksis markant.
Erik vil blive savnet og vores tanker går især til Jytte og Jette.