Den 30. juli 2002 døde Erik få dage efter sin 64-års fødselsdag.
For længe siden blev vi inviteret til hans sølvbryllup i begyndelsen af september. For 25 år siden blev Erik gift med sin elskede Birte på Frederiksberg Rådhus. Nu havde de bestemt, at de skulle vies kirkeligt i forbindelse med deres sølvbryllup. Men som Birte sagde efter begravelsen: »Nu blev der trods alt en stor kirkelig begivenhed med mange mennesker - selv om det var på en helt anden måde, end vi havde tænkt os«.
Erik blev ansat som reservelæge på medicinsk afdeling, Roskilde Amts Sygehus i 1971. Hans ønske var at blive praktiserende læge i Roskilde, hvor han voksede op.
I 1972 blev han optaget som kompagnon hos lægerne i Skomagergade 8. Selv i dag omtales denne praksis blandt kolleger med ærbødighed. Det sociale var hos dem et naturligt element i det daglige arbejde - længe før socialmedicin var blevet et anerkendt speciale. Det kom til at præge Eriks fremtidige virke som praktiserende læge. Han var familielæge i ordets bedste betydning, tilhørte en generation af læger, hvor lægen var til for patienterne og ikke omvendt, og hvor mange sygebesøg i hjemmene hørte til det daglige arbejde. Et halvt år efter blev også jeg optaget som kompagnon, så vi var nu fem læger i praksis i Skomagergade 8. Det var en fornøjelse at arbejde sammen med Erik i det daglige. En enorm arbejdskraft, faglig kompetent, altid positiv og med en guddommelig, afvæbnende humoristisk sans, handlekraftig og realistisk, altid fuld af muntre og alvorlige tanker. Højt elsket af patienterne for sin ligefremme måde. I festligt lag uforlignelig og smittende. Vellidt og respekteret af kolleger og aktiv i lægekredsforeningen og Roskilde Lægelaug.
Af praktiske grunde blev kompagniskabet opløst, da de ældste læger trak sig ud på grund af sygdom - og de senere år havde vi hver vor praksis.
Erik og Birte boede på Kongemarksgården i det naturskønne område ved Kattinge Sø. De moderniserede den gamle gård fra yderst til inderst, samtidig med at de dyrkede 20 tønder land og fik tid til lidt fåre- og kvægavl. Det krævede en enorm indsats, og der var ikke meget fritid. Hygge og gæstfrihed prægede huset.
De sidste år blev Erik flere gange ramt af alvorlig sygdom - men med ukueligt gåpåmod og optimisme og en helt enestående hjælp og støtte fra Birte overvandt han store kriser uden at beklage sig.
Vore tanker går til hans altid trofaste Birte og børnene. Han vil blive savnet meget af alle.
Æret være hans minde.