Medlem i

13 years 1 month
components

13.11.1912-2.10.2009

Børnenes læge sov ind efter 96 år, rig på læge- og kunstoplevelser.

Dansk Røde Kors modtog efter 2. verdenskrig astmahjemmet i Kongsberg af Norge som tak for støtte under krigen. Overlæge E.W. Flensborg blev den tilsynsførende børnelæge i perioden 1947-1979 og udøvede her sin lægegerning årligt for 120-180 børn i alderen 4-16 år, som blev sendt af sted på 3-4 måneders ophold. Efter krigen var børnene svagelige og prægede af kronisk sygdom, infektioner og lungebesvær.

De blev sendt af sted og fik et sundt KRAM.

Den forebyggende behandling, som børnene fik dengang, var at blive set, lyttet til, undersøgt og testet. Der blev noteret, dokumenteret og ydet tværfaglig indsats af køkkenchefen, sygeplejersker, lærere og pædagoger: Witte sørgede for en god kost, Thyra og Kis holdte ro, regelmæssighed og renlighed, Lise og Malene sørgede for en anderledes skolegang, og Nina og Dagny stod for motion med leg, spil, gå- og skiture. Da de samtidig blev udsat for færre pollen medvirkede det til, at 30-40% af børnene blev helt symptomfri op til et år efter opholdet.

Børnenes læge udøvede også tværfaglig lægekunst på børneafdelingerne på Blegdamsvej, Tagensvej og Rigshospitalet. Her var kronisk syge børn med astma og cystisk fibrose indlagt i lange perioder. Trods dette opnåede Flensborg »lighed i sundhed« ved at forebygge, opfølge og støtte de kronisk syge børn helt ind i voksenlivet. Cystisk fibrose-voksne fik forlænget deres levetid fra 20 år op til over 50 år.

Efter pensioneringen koncentrerede Flensborg sig om kunsten. På Øregaard i Ordrup stod han for maleriudstillingen af Aage Lund i oktober 2000. Inden for de sidste år, mens Flensborg blevet plejet af de hvide engle, som han kaldte personalet på Holmegaard, udgav han to store værker om Aluminia: Bind I fortæller fabrikkens historie og indeholder over 1.600 farvefotografier af mere end 2.500 genstande fra 1863-1969. Bind II indeholder mærker, kunstnersignaturer og tabeller samt en - af forfatteren kommenteret - dekorations- og formnummerprotokol.

I maj 2009 blev værkerne overrakt personligt ved et besøg fra kongehuset.

Et kram sendes til børn, børnebørn og oldebørn.

Sidebar placering
Venstrestillet
Type
0 likes