28.7.1925-30.9.2014
Ellen Kvan blev født i Randers, læste medicin og specialiserede sig i psykiatri. Efter ansættelser på forskellige psykiatriske afdelinger tog hun i 1964 til Ullevål Sykehus, hvor man praktiserede ”det terapeutiske samfund”: den traditionelle institutionspsykiatri erstattet med en demokratisk, gruppeterapeutisk tilgang. Ellen greb denne tankegang og indførte principperne på den afdeling på Dianalund, hvor hun var assisterende overlæge i begyndelsen af 1970’erne.
Det var denne pionerånd, der i 1977 bragte hende til Herning Psykiatriske Afdeling, hvor hun skulle være med i mere nytænkning: opbygningen af distriktspsykiatri.
Som overlæge på Afdeling E3 i Herning gav hun os, som dengang var yngre læger, fast supervision halvanden time ugentlig – noget meget usædvanligt på den tid. Vi blev opfordret til at uddanne os i psykoanalytisk orienteret terapi gennem Dansk Psykiatrisk Selskab.
I afdelingen blev der praktiseret miljøterapi i dagligdagen og i diverse aktivitetsgrupper, så også de sværest syge kunne få del i behandlingsprincipperne fra det terapeutiske samfund.
Hver middag ved behandlingskonferencerne var der livlig, tværfaglig diskussion af patienternes symptomer og sygdomme. Ellen sad for enden af bordet og så ud som én, der var faldet hen. Men på et tidspunkt åbnede hun øjnene, var nærværende og samlede de relevante oplysninger til et meningsfuldt hele, der dannede grundlaget for den videre behandling.
Ellen lærte os, at kontinuitet i patientforløbet var vigtig, og at forholde os til patienternes hele livssituation – ikke kun til patienter med diagnosekoder.
Foruden den seriøse tilgang til faget og det daglige arbejde havde Ellen overskud til humor. Mange kan sikkert stadig huske, når hun ved forskellige lejligheder optrådte i sit klovnekostume med sin dukke Eki og gennemførte skarpe, aktuelle dialoger, der gav anledning til både latter og eftertanke.
Efter pensioneringen i 1995 og flytningen til Aarhus blev der større mulighed for fordybelse i musik, teater, litteratur og højskoleophold.
De sidste år af Ellens liv blev desværre præget af fysisk sygdom, men vi vil huske hende som en fremragende, nytænkende psykiater – stor som både mentor og menneske.
Torben Fjord-Larsen
Tove Lausen