21.10.1931-11.10.2010
Dorit Theilade, kendt som Dorte, forlod ganske uventet denne verden som følge af en svær hjerneblødning. Dortes far var civilingeniør, og moderen var tandlæge, og Dorte bestod selv som den yngste i Danmark sin tandlægeuddannelse med et meget højt gennemsnit. Men Dorte ville være læge, og det var som lægestuderende jeg traf Dorte ved en af hendes mange fester i sommerhuset i Tisvildeleje. Vi kørte derop i hendes faldefærdige »Adler« med håndgear, løse døre og sideruder, der måtte fiskes op med fingrene. Festligt og fornøjeligt var livet, og det var også her Dorte traf sin mand, der ligeledes blev læge, og med hvem hun fik fire døtre og en søn. Dorte lod sig uddanne som narkoselæge, og familien fik råd til at købe en smuk herskabelig villa i Holte med grund til Vejlesø.
Det var her Dortes liv ændrede sig voldsomt, da manden forlod hende og de fem børn, et traume hun aldrig kom sig over. For at opretholde hjemmet og sikre børnenes opvækst og senere uddannelse måtte Dorte over flere år rejse flittigt mellem Flensborg i Tyskland, hvor hun var ansat, og hjemmet i Holte. Alligevel formåede Dorte at forblive et menneske med stort livsmod, åben og imødekommende mod alle. Hendes naturlige fornemmelse for sprog bidrog yderligere til at åbne hendes verden også udadtil. I en høj alder skrev hun to selvbiografiske bøger om sit noget kringlede, men dog rige liv, præget af humor og en vis selvironi.
Som læge blev hendes virke mere og mere utraditionelt og, trist nok, præget af mangel på videnskabelig erkendelse - måske lidt bevidst.
Dorte efterlader sig sine nu alle veluddannede børn, svigerbørn og børnebørn samt mange venner. Har man en gang kendt Dorte, glemmer man hende ikke. Æret være hendes minde.