Claus er her ikke mere. En nær ven og studiekammerat er gået bort.
Du voksede op på Lolland og efter studentereksamen tog du til Frankrig. Ikke for at blive nogen fin frankofil men snarere for på din egen ihærdige facon at leve dig ind i den sydfranske kultur. Det var her du fik dine sikre og sublime færdigheder i køkkenet. Det blev senere suppleret med din udforskning af Claus Meyers chokoladeunivers, hvad vi andre nød godt af.
Det var på studiet at vi lærte hinanden at kende. Sammen svedte vi over biokemi og fysiologiforsøg. Vi klarede det med kageorgier og tennis i ATK. I sommerferierne sejlede vi rundt i »spækhuggeren« i de indre danske farvande. Du lærte det lynhurtigt og var tillige den mest søstærke - du kunne sidde i læ køje i høj sø og smøre mad til os alle. Din interesse for sejlads udviklede sig og du endte med at være den eneste ombord med duelighedsbevis.
Claus, du var grundig og kompromisløs med alt hvad du foretog dig - kvalitet var dit kendemærke. Du havde også praktiske færdigheder og var fænomenal til lige at ordne et beslag på båden, skifte en radiator og fortælle håndværkeren hvordan tingene skulle gøres. Du var derfor god at have som ankermand for taliagruppen. Du koordinerede vedligeholdelse af FADL's kursusejendom på Marielyst og stod for solid social aktivitet.
Claus, du blev gift med Malene. I var gode sammen og alt var lyst. Samværet med dig havde fået en ekstra dimension.
Sammen var vi i Italien, Frankrig og Norge og havde mange gode stunder sammen. Din tilstedeværelse skabte altid en god stemning og du var altid en primus motor. Du var dine venners ven.
Du fik tre år. Claus, du kæmpede bravt mod sygdommen til I begge var afklaret, men foretog ingen desperate handlinger og var imponerende afklaret. Du valgte at fortsætte dit liv og forskning til det sidste. Du interesserede dig for hæmatologien og var i gang med en disputats. Det var en spændende karriere indtil få måneder før canceren tog din energi. Du gav aldrig udtryk for bitterhed og forvaltede din sidste tid stoisk.
Du ønskede at der på din gravsten står: Livet når ikke altid sit efterår ...
Vore tanker går til Malene og den øvrige familie der ikke fik Claus at se i sit efterår.
Vi har mistet vores dejlige ven og vi savner dig. Du lever videre i os.