20.10.1951-29.3.2004
Om morgenen mandag den 29. marts fik vi det sørgelige budskab, at Christian pludselig var død om natten. Det ramte os hårdt og uventet.
Christian var født og opvokset i Lyngby nord for København. Han studerede medicin ved Københavns Universitet og tog embedseksamen i 1980. Umiddelbart herefter flyttede han til Ålborg og gennemførte en alsidig og solid klinisk uddannelse ved kirurgiske og medicinske afdelinger på Aalborg Sygehus. Han fik dog ret hurtigt kontakt til det radiologiske speciale og fik en grundig indføring i faget på røntgenafdelingerne i Ålborg og i Hjørring. Allerede på dette tidspunkt havde Christian særlig interesse for ultralyddiagnostikken. Under kursustiden i Århus fik han spændende og entusiastisk vejledning på dette felt af nu afdøde overlæge Aksel Haubek. Straks efter afsluttet kursusstilling vendte Christian tilbage til Ålborg, hvor han yderligere styrkede sin kunnen inden for ultralyddiagnostikken, ikke mindst i samarbejdet med overlæge Agnete Hedemann-Nielsen. Fra ultimo 1995 var Christian overlæge ved Radiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Afsnit Syd med ultralyddiagnostikken som særligt ansvarsområde. Det var ønskestillingen. Myreflittig tog han sin store andel af den daglige produktion. Det var ofte Christian, der udførte de vanskelige scanninger og foretog de svære og risikofyldte interventionelle procedurer. Han klarede disse opgaver hurtigt og sikkert med baggrund i stor teoretisk viden, et hurtigt intellekt og et godt håndelag. Sideløbende med den daglige produktion - som var krævende - havde Christian overskud til at udvikle ultralyddiagnostikken: Dopplerteknik, nye interventionsprocedurer, endokavitære og peroperative scanninger i nært samarbejde med flere såvel kirurgiske, onkologiske som medicinske kolleger. Samtidig var han en nøgleperson i uddannelsen af yngre kolleger i ultralydfaget.
Personligt var Christian flittig og krævende (»Så tag dig dog sammen, mand!«), men også hjælpsom, undervisende og inspirerende. Hans omsorg og empati for patienterne var dybfølt og udmøntedes i en indsats, der gik langt ud over det daglige arbejde. Han var hurtig, præcis i tankegang og handling, men havde også stor humoristisk sans, ofte med en skarp, ironisk kant.
Trods det store engagement i faget var vi ikke i tvivl om, at familien havde den højeste prioritet. Samværet med hustruen Tove og datteren Stine berigede hans liv på flere områder, bl.a. via flere ferierejser til nære og fjerne mål i udlandet. Da Stine fuldførte sin uddannelse som sygeplejerske, var det en milepæl for en meget glad og stolt far.
Christians død efterlader et stort fagligt tab, som bliver svært at erstatte. Vores gode kollega, som tillige var en nær ven for flere af os, er uerstattelig. Vores medfølelse og vore tanker går til Tove og Stine.
På afdelingens vegne