Medlem i

13 years 1 month
components

16.6. 1950-13.11. 2014

Torsdag den 13. november afgik praktiserende læge Christian Bo Lundstrøm, Lægehuset Ribe, ved døden på Hospice i Esbjerg. Ni måneders kamp mod en ondartet sygdom satte punktum i hans 64. leveår.

Opvokset på Vesterbro, København, gik hans vej over kostskoletid på Sjælland. Derpå medicinstudiet i Odense, lægetjeneste under værnepligten, hvor han fungerede i helikopterredningstjenesten, reservelægetid og sidst nogle år på børneafdelingen i Esbjerg. For små 30 år siden fik han kontakt med Lægehuset i Ribe, først som uddannelseslæge, snart efter som partner i huset.

Bo Lundstrøm fik et arbejdsomt og afvekslende liv. Det blev delt mellem Lægehuset, lægevagterne i først Ribe senere Region Syd, fritidslivet, som var viet til oplevelser og rejser med livsledsageren Elsebeth eller gode venner, og golfspillet, som stod hans hjerte nær.

Bo Lundstrøm havde glædet sig til det planlagte otium ved udgangen af dette år. Han nåede ikke så langt, sygdommen kom først.

Vore tanker går til Elsebeth og Bos nærmeste familie og venner, der som vi vil savne ham.

Lægerne i Lægehuset, Ribe

Sidebar placering
Venstrestillet
Type
0 likes