5.10.1948-20.11.2009
Vores meget gode kollega og ven gennem mange år døde den 20. november 2009, 61 år gammel og blot ti måneder efter, at han fik stillet en kræftdiagnose.
Carl Grytter blev tidligt i sin pædiatriske karriere engageret i neonatologien, som han siden brændte for. Han var fra 1991 neonatologisk overlæge på Esbjerg Centralsygehus. I 1996 kom han til Børneafdelingen på Kolding Sygehus, hvor han var med til at sikre en meget høj faglighed inden for neonatologien. I det sidste år før han blev syg, fungerede han som ledende overlæge. Selv langt hen i sygdomsforløbet kom han på afdelingen. Han magtede endda imellem sine kure at gå stuegang og udtrykte sin store glæde over at have mulighed for at komme op til sine små.
Carl var en yderst kompetent og bredt vidende neonatolog. Han elskede faget og deltog i mange videnskabelige arbejder. Han nåede netop at opleve antagelsen af de to sidste artikler, inden sygdommen tog overhånd. Carl havde mange kontakter til og mange venner blandt landets neonatologer.
Han var dybt respekteret og afholdt af hele personalet på sin afdeling og stod tydeligt som en god og inspirerende læremester for de yngre kollegaer.
Gennem mange år var Carl desuden optaget af projekter i Vietnam, hvortil han rejste mange gange og hjalp med opbygningen af neonatologien på Ho Chi Min Børnehospital. Også i Vietnam havde han mange venner, og nogle af dem fik han besøg af på sin egen afdeling. Carl fortalte med stor begejstring og glæde om landet, sine rejser og oplevelser.
Carl vil vi også huske, fordi han var den, han var. Han var helt sig selv, og derfor var han en, man lagde mærke til. Han havde sin egen rytme og kom mange gange for sent til møder o.l. Det ændrede ikke på noget, at vi andre muggede. Der var jo altid en begrundelse.
Carl var meget social. Elskede sammenkomster. Hyggede sig i venners lag og gerne med god musik.
Efter at sygdommen blev konstateret, var Carl meget åben om det. Gjorde sig mange tanker om og undersøgte behandlingsmuligheder, men var samtidig meget realistisk. Han var på imponerende vis langt hen i forløbet optaget af at få så meget som muligt ud af den sidste tid, især sammen med familien
Vi vil savne Carl for hans dygtighed og for den person, han var. Vi tænker meget på familien i denne svære tid.