9.11.1927-26.12.2009
Børge Bent Jørgensen døde 2. juledag efter en lang og hård kamp mod aterosklerosen, som gradvist havde kompromitteret ham fysisk, men aldrig svækket hans skarpe åndelige evner.
Børge havde sine meningers mod. Dette affødte både respekt og modstand. Allerede i teenageårene tog han aktivt del i modstandskampen mod den tyske besættelsesmagt. Han blev student fra Frederiksberg Gymnasium i 1946 og cand.med. fra Københavns Universitet i 1955. Derefter tog han turnus og aftjente sin værnepligt som læge i flyvevåbenet.
I 1956 mødte han under sit arbejde på Sct. Hans sin udkårne, Erna, som var sygeplejerske der. Hun havde sine rødder på Tåsinge. Samværet med hendes familie var ikke altid gnidningsfrit, men der var en grundlæggende respekt for hinanden, og forholdet blev med årene varmt og hjerteligt. Svigermors bemærkning: »Mandfolkene kan sidde der, og du, Børge, kan sidde derovre«, har dog skrevet sig ind i familieannalerne og kunne også bringe et smil frem hos Børge.
I 1957 og 1965 blev sønnerne Per og Klaus født.
Langt størstedelen af Børges professionelle liv foregik på Seruminstituttet, hvor han blev ansat i 1959 og med tiden blev den førende inden for syfilisserologi. Han blev overlæge på Treponematoseafdelingen og publicerede flere videnskabelige artikler. Han var hovedredaktør på 3. og 4. udgave af Brugerhåndbogen fra Statens Serum Institut. Han lagde desuden et stort arbejde inden for arbejdsmiljø og arbejdstilrettelæggelse. Børges arbejde var ikke et 8-16-job. Hans interesse fulgte med hjem til Birkerød, hvor han brugte mange timer på sit kontor. Interessen for faget ophørte ikke, da han som 70-årig blev pensioneret.
Det er netop engagementet og den dybtfølte, nysgerrige interesse i andre mennesker, jeg vil huske Børge for. Han var altid lyttende og interesseret, og hans enorme viden gjorde det til en fornøjelse at diskutere med ham.
Efter pensionen flyttede han og Erna til Fyn, nærmere hendes familie, hvor de fandt en byggegrund med udsigt over Ørbæk Ådal. Her gik Børge med liv og sjæl op i planlægningen og indretningen af deres hjem, som blev rammerne om hans sidste år.
Æret være hans minde.