29.09.1932-14.01.2014
Torsdag den 14. januar 2014 sov Bodil Kohl Schou stille ind på plejehjemmet, hvor hun boede, efter at hun i en relativt kort årrække at havde lidt af Alzheimers sygdom.
Bodil var kandidat fra 1961, speciallæge i psykiatri fra 1970 og drev siden 1973 sin speciallægepraksis fra sit dejlige hus i Vedbæk. Bodil var en højt estimeret psykiater og blev værdsat både i faglige kredse og blandt sine patienter.
Vi fire, som har skrevet denne nekrolog, kender Bodil bedst fra »Drømmegruppen«, som blev dannet i 1988 efter et kursus på Københavns Universitet i psykoanalytisk funderet gruppeorienteret drømmetolkning, hvor vi efter kurset gik sammen for at træne den lidt komplicerede metode på hinandens drømme, inden vi ville begynde at bruge metoden mere professionelt.
Og det blev til rigtig mange år, hvor vi regelmæssigt en gang om måneden mødtes hos hinanden på skift, og hvor vi systematisk og med stor respekt for hinandens grænser og følelser tolkede hinandens drømme.
Nu er drømme jo ofte et spejl af livet, og med åbenhed og tillid lærte vi hinanden at kende helt ind i sjælens dybe afkroge, helt derind hvor barndommens glemte glimt af lys og mørke ligger; hvor stor sorg, ensomhed og smerte har til huse side om side med kærlighed, lykkelige stunder, gode familieminder og solskin. Og vi lærte, hvorledes indholdet i disse forskellige kroge influerer på vores daglige liv, og hvorledes det danner basis for de drejninger, som vi mere eller mindre ubevidst foretager i livet.
Bodil var meget aktiv i drømmegruppen og bidrog med sin klogskab, sin empati og sin store indsigt i menneskets psyke på smukkeste vis. Hun havde en usædvanlig positiv og konstruktiv holdning til sine medmennesker og til livet i almindelighed. Mod slutningen af sin karriere som praktiserende psykiater oplevede hun en krise, der tvang hende til at starte fra bunden på Sankt Hans Hospital, hvor hun endte som overlæge og nåede at rekonstruere et nyt liv.
Selv længe efter at sygdommen havde sat sine spor på Bodils psyke, holdt hun fast i gruppen, og vi tror, at Bodil på det tidspunkt stadig var i stand til at nyde samværet og nærheden på vores møder. Gennem årene har vi alle lært meget af Bodils tolkninger, ligesom vi også ved, at vi gennem vore tolkninger har bidraget til at forme de fleste af Bodils store og små valg i livet.
Med en let omskrivning af H.C. Andersen kunne man fristes til at sige: »At drømme er at leve«.
Birthe Svenné Rygg,
Gretty Mirdal,
Hanne Calberg,
Josée Linnemann