Hvis man som ny læge er imødekommende, viser empatisk interesse for sine medmennesker og har et socialt engagement, har man forudsætningerne for at blive en god familielæge, men Birthe Frimodt-Møllers menneskelige egenskaber og lægefaglige kunnen fik i stedet stor betydning for udviklingen af nationale og internationale netværk inden for international ulykkesregistrering og -klassifikation. Her fik hun også brug for sit sproglige talent, som fik næring da hun som barn voksede op i Sydindien som nr. tre af seks søskende i en lægefamilie. Her arbejdede faderen, Johs. Frimodt-Møller, som lægemissionær og leder af et stort tuberkulosesanatorium. Efter at hun som 13-årig kom til Danmark, blev hun student (Øregaard Gymnasium, 1958). Men hun vendte efter overstået læreruddannelse tilbage til Indien, hvor hun underviste ved den internationale skole i Vellore. Hun besluttede så at blive læge, begyndte medicinstudiet i 1964 og blev kandidat i 1971.
Det lignede en klinisk karriere med turnus i Holbæk og psykiatrisk ansættelse i Slagelse, men herefter sprang hun over i det samfundsmedicinske med ansættelse som videnskabelig assistent ved Institut for Almen Medicin, Københavns Universitet. Her startede hun sit store projekt med registrering og analyse af ulykkesdata, et projekt som hun videreudviklede i de følgende mange år. Der lå en meget stor udfordring i at udvikle systematisk klassifikation både nationalt og internationalt, og det arbejdede hun med i Lægeforeningens Hygiejnekomité, i Nordisk Lægemiddelkomité, hvor hun blev lægelig sekretær, og inden for EU og WHO. Fra 1986 med base i Sundhedsstyrelsen, fra 1999 i DIKE – som blev til Statens Institut for Folkesundhed.
Arbejdet med at få indført fælles ulykkesklassifikationer førte hende vidt omkring, og det internationale samarbejde på feltet nød i den grad godt af hendes sans for sprog, logik og akkuratesse. Men det hjalp også, at Birthe med de fine menneskelige og sociale egenskaber var godt rustet til at formidle samarbejde i de internationale fora. Et arbejde, der bar frugt – det var en åbenlys fordel, at der var fælles forståelse for ulykkes- og sygdomsklassifikationer på tværs af landegrænserne.
Både før og efter sin pensionering 2010 arbejdede hun endvidere flittigt med kirkeligt, humanitært arbejde, bl.a. i Kristelig Lægeforening, Danmission og Danida.
Birthe døde 78 år gammel efter kort tids alvorlig sygdom. Hendes bortgang efterlader den store familie og de mange nære venner med et meget stort savn. Og blandt de mange faglige samarbejdspartnere, hun mødte på sin vej i Danmark, Norden, Europa, Indien mv., gemmes minderne om et levende og muntert menneske, usædvanligt imødekommende, empatisk og med enestående sociale evner.