Medlem i

12 years 10 months
components

Med tabet af Berit har vi mistet en engageret og omsorgsfuld kollega og ven, såvel som en dygtig kommende speciallæge i almen medicin.

Fredag den 29. juli, i den tidlige morgenstund, sov Berit ind efter to års sygdom. Vi ser tilbage på vores tid med en dygtig og klog kollega, såvel som en smilende og altid omsorgsfuld ven, som desværre var blandt os i alt for kort tid.

Berit blev oprindeligt uddannet i Aarhus, men flyttede til København i 2012, hvor hun fik introstilling i almen medicin. Hurtigt blev hun aktiv i det almenmedicinske miljø. Hendes hjerte bankede for almen medicin i et internationalt perspektiv, for udveksling og for de udsatte og isolerede områder og deres patienter. Dette så vi bl.a. i hendes tilknytning til Internationalt Udvalg under DSAM, hvor hun var repræsentant i EURIPA (European Rural and Isolated Practitioners Association), hendes arbejde som National Exchange Coordinator under Vasco Da Gama såvel som hendes engagement i Læger uden Grænser. Her blev det til tre ture, som førte hende til fjerne steder, herunder Den Centralafrikanske Republik, Guinea og Congo.

Berit, was a bright star with a passion for life, her career, rural health and her family. EURIPA would like to honour her memory, and her contribution to EURIPA by proposing an annual prize at our Rural Health Forum to be awarded to the young doctor who presents the best oral communication at the Forum. The award will be a free registration to the following year’s Rural Health Forum and will be promoted as the ‘Berit Hansen Prize’.
- Oleg Kravtchenko, præsident for EURIPA

At Berits engagement var stort, var vi ikke i tvivl om. På trods af en tæt reservelægekalender var hun altid nærværende og hjælpsom. Hendes charmerende og lette facon gjorde, at man ikke kunne andet end at holde af hende. Ikke overraskende var det netop Berit, der bragte mange af os sammen i en international gruppe under FYAM, hvor flere af os lærte hende og hinanden at kende. Foruden rejser til WONCA i Europa spillede gruppen en stor rolle i planlægningen af prækongressen forud for WONCA i 2016 i København.

I 2016 påbegyndte Berit sit hoveduddannelsesforløb. Tro mod egne idealer var planen oprindeligt fase 3 i Grønland. Med vanlig pragmatisme blev planerne tilpasset den nye virkelighed, som stod klart med hendes sygdom i efteråret 2020. Sin sidste tid helligede hun sin familie og venner, hvor hun udviste en ekstraordinær styrke. Hun formåede, trods sin svære sygdom, at bevare sin livsglæde og omsorgsfuldhed til det sidste – 100 procent Berit.

Vi er mange, der vil savne Berit. Hun efterlader sig sin mand Jonathan og deres toårige søn. Hun blev 38 år.

Sidebar placering
Venstrestillet
Type
Authors

På vegne af kollegaer og venner i det almenmedicinske miljø

Kasper Lorenz Johansen og Christina Svanholm

Lead
8.2.1984-29.7.2022
0 likes