Selv om han nærmede sig sin 90-års fødselsdag, kom dødsfaldet uventet for mange. Til det sidste virkede han ungdommelig og livsbekræftende. Han var et menneske af den slags, man forestiller sig overlevede alle andre samtidige.
Netop denne livsduelige egenskab prægede på så mange måder hans facetterede levnedsløb. Således påtog han sig i sin ungdom en alsidig indenlandsk og udenlandsk lægevirksomhed for - siden 1950 indtil pensionsalderen - at bestride embedet som kredslæge i Silkeborg.
Under denne tjeneste kom hans udadvendte, fagligt som menneskeligt engagerede væsen i høj grad til udfoldelse. Således interesserede han sig entusiastisk for adskillige socialmedicinske og -hygiejniske programmer og indgik herved som en inspirerende partner og debattør i talrige nyskabende projekter. Han trådte i bred kontakt med store dele af lægestand og befolkning inden for det midtjyske område.
Denne samarbejdskunst drog hans kolleger i sundhedsvæsenet stor fordel af. På et tidspunkt, da embedslægevæsenet takket være den såkaldte »kommunalreform« undergik visse omlægninger, bidrog Bent til at formidle omstruktureringen på bedste vis, bl.a. i forbindelse med oprettelsen af Embedslægeinstitutionen i Århus.
Bent var som embedslæge præget af stor medmenneskelighed og af hans dybe, altid positive, humoristiske sans, forvaltet med en diskretion, som også var et særkende for ham.
Som kollega var Bent 100% loyal, og over for sin store vennekreds var han umådelig trofast og hjælpsom. Han ringede jævnligt spontant og fortalte om bøger, han have læst, eller andre oplevelser.
Til det positive miljø, han således skabte omkring sig, bidrog Inge, hans kone, i høj grad. Kredslægehjemmets enestående åbenhed og gæstfrihed over for de mange mennesker, embedet havde tjenstlig og venskabelig kontakt med, var varmende og mindeværdig.
Palle Wiingaard, Aage Gilberg, Otto Christiansen, Jørgen Lambertsen, Poul Hempel-Jørgensen & Jens Erland Donner