5.11.192-31.10.1012
Bent Lyager Nielsen døde pludseligt i sit hjem den 31. oktober 2012, få dage før sin 84-årsfødselsdag. Et langt og spændende liv inden for kardiologien i Danmark var slut.
Lyager var købmandssøn fra Skjern, student fra Tarm Gymnasium i 1947 og læge fra Københavns Universitet i 1955. Efter en internmedicinsk uddannelse i København blev han i 1964 1. reservelæge på Medicinsk Afdeling B, Odense Universitetshospital. I 1969 blev han som speciallæge i intern medicin og kardiologi overlæge på denne afdeling med ansvar for kardiologien. Fra 1972 ekstern lektor ved Syddansk Universitet. I 1992 valgte han at stoppe og gå på pension.
Lyager var til alle tider en flittig skribent. Allerede som gymnasieelev var han under 2. verdenskrig medudgiver af den illegale avis »Frihedsposten«, og senere dominerede de lægefaglige artikler den skriftlige aktivitet med publikationer af høj videnskabelig kvalitet i anerkendte nationale og internationale tidsskrifter.
Et højdepunkt i den videnskabelige aktivitet var disputatsen i 1963. I hele sin faglige karriere, herunder som formand for Dansk Cardiologisk Selskab (1972-1976), var han med til at fastlægge mange af de grundlæggende principper i dansk kardiologi, som stadig danner grundlaget for behandlingen af hjertesygdomme.
Som en af de første i Danmark omdannede Lyager i 1968 et internmedicinsk sengeafsnit til et moderne koronarafsnit for behandling af patienter med akut myokardieinfarkt. Dette afsnit forblev i alle årene hans base, hvor han anvendte sit store talent for patientomsorg og patientbehandling med en unik klinisk kompetence. Lyager var særdeles afholdt af patienter og personale. Som underviser videregav han på inspirerende vis sin store faglige viden til kolleger, yngre læger og studenter. Men også andre ikkefaglige emner blev ivrigt diskuteret i kaffepausen under stuegangen på Afdeling B2.
Lyager var et musisk menneske med en omfattende viden. Han havde en præcis formulering både skriftligt og mundtligt. Han var en glimrende taler, altid med en klar ide, som ofte blev fortalt med hans veludviklede humoristiske sans. I sit otium udnyttede han disse egenskaber til bl.a. at skrive kronikker og artikler med emner inden for den medicinske historie.
Æret være hans minde.