5.2.1938-7.6.2011
Du sang
sommer i Brønderslev
hvor du lærte mig Bellman
spillede piano
og vi sang:
»En tønde islandske sild
Silden i dild«.
Du sang
studentersang i Århus
mer' af Bellman
også til fætteren
der skulle tjekkes lidt op.
Vi sang
når vi var ved Vesterhavet.
Du holdt altid tonen.
Jeg improviserede for meget
sagde du.
Sammen med dig
voksede rummet
The tao of physics.
Så bredt spænder ingen
tænkte jeg.
Fra spiritualitet
til naturvidenskab.
Og du byggede
en virologisk afdeling op.
Kæmpede for at finde
de vilde vira
den rette sammenhæng
løse kræftens gåde
og blev selv offer
inden du nåede det.
Du ville høre
Mr. Tambourine Man
på den sidste dag
skjult derinde bag
en væg til en anden verden
jeg ikke kender.
Der er forfærdeligt langt
mellem livet og døden.
Der er forfærdeligt langt
til min dejlige fætter.
Når jeg synger den sang
du lærte mig
er den dig
Mr. Tambourine Man