3.12.1936-29.12.2014
Med Arvids død har dansk almenmedicin mistet en af sine pionerer. Efter embedseksamen i 1967 og en bred medicinsk uddannelse, blandt andet på Rigshospitalets allergiklinik, etablerede han sig 1976 i almen praksis i Helsinge. Interessen for organisationsarbejde havde ledt Arvid til Yngre Lægers bestyrelse i 1967-1972, og den holdt resten af livet, hvor han kom til at præge almenmedicin gennem bestyrelser og udvalg.
Fra 1983 var Arvid underviser ved videre- og efteruddannelsen i almenmedicin. Han blev hurtigt kursusleder, arrangør, klinisk lektor og censor i almen medicin. Mange af hans artikler var formidlende, om praksis fra et brugerperspektiv, om antibiotika, om allergiske luftvejslidelser og – som en af de første – om alkoholbehandling. På internationale kongresser var han aktiv som chairman og foredragsholder om disse emner.
Arvid var ”entreprenør”, skabte rammer for forskning for yngre kolleger. Han var formand for Dansk Selskab for Almen Medicins forskningsudvalg i vigtige år, hvor mål blev nået og nye sat. Personligt så Arvid opbygning af amtslige forskningsenheder som væsentligt og lagde mange kræfter i det daværende Frederiksborg Amt. Det blev til kurser, arbejdsgrupper og tværfagligt samarbejde. På egen hånd fik han i 1998 oprettet en almenmedicinsk forskningsenhed i amtet: AMFIFA. Det blev en smeltedigel for forskningsinteresserede yngre læger med tre ph.d.-afhandlinger. Han fik importeret et ambitiøst grundkursus i forskningsmetodologi fra almen medicin i Skåne.
Hans gåpåmod var legendarisk og beundringsværdigt. Han styrede målbevidst mod problemerne, valgte sjældent den letteste løsning, tog ikke nej for et nej, men fortsatte lavmælt, insisterende. Disse evner brugte han ofte, og de var værdifulde, da hans lægehus brændte. Han fik flere priser, bl.a. Magda og Svend Aage Friederichs’ mindelegat.
Arvid fortsatte som praktiserende læge, efter han blev 70, rask til det sidste. Han håbede, at sønnen, Andreas, ville overtage hans solopraksis, men havde forståelse for, at denne ønskede at følge med tidens udvikling; den som Arvid selv i sin tid havde været med til at tegne. Han sidste bidrag til forskning og uddannelse blev testamenteringen af sin krop til Anatomisk Institut.
Arvid efterlader hustruen Rikke og børnene Thomas, Gert, Mette, Søren og Andreas.
Gert Almind
Niels Bentzen
Ruth Ertmann