Aqqaluk Petersen

15.12.1958-23.1.2008Aqqaluks liv spændte over store modsætninger og afstande. Det blev usædvanligt farverigt men indimellem svært - og alt for kort.Aqqaluk blev født i Paamiut i Sydvestgrønland. Han tilbragte som barn 1 år på Kysthospitalet Refsnæs, hvor han lærte sig dansk bedre end de fleste. Tilbage i Grønland kom Aqqaluk på realskole, var et år i USA, kom til Nyborg og blev student i 1979. Aqqaluk havde lyst til at læse matematik og fysik men erkendte, at Grønland havde mere brug for læger.Allerede i studietiden i Odense begyndte Aqqaluk at undersøge kulhydratmetabolismen i erytrocytter. Han blev kandidat i 1987 og drog kort efter til Rigshospitalets Klinisk-biokemiske Afdeling, hvor han hurtigt blev uundværlig i det videnskabelige og sociale liv. Hans NMR-forskning i erytrocytters kulhydratmetabolisme blomstrede. Aqqaluk opdagede et nyt enzym og blev derfor i 1990 inviteret til et længere ophold i USA. Efter hjemkomsten var han helt fokuseret på enzymets struktur, kronen på hans doktorarbejde. Vi mente, at han allerede havde publiceret tilstrækkeligt til en disputats og foreslog ham først at skrive en relevant oversigt. Derefter kunne han koncentrere sig om den ambitiøse enzymidentifikation. Men Aqqaluk var kompromisløs. Som frygtet var strukturopklaringen en udfordring, selv Aqqaluk måtte give op over for. Han blev derefter speciallæge i klinisk biokemi og senere overlæge på Frederiksberg Hospital. Sideløbende var Aqqaluk dybt optaget af grønlandsk kultur-, sundheds- og uddannelsespolitik. Han skrev adskillige velformulerede indlæg herom i dagspressen. På et tidspunkt overvejede han også en politisk karriere i Grønland.

Den ældste søns død i 2004 slog benene væk under ham. Et lille års tid vendte han tilbage til den biokemiske forskning på Rigshospitalet, fik lidt af den gamle gejst tilbage og afsluttede sin disputats. Men han var allerede mærket af alvorlig sygdom.

Aqqaluk var en ener. Hans forskningstalent og begavelse var enestående - og han vidste det. Men samtidig rummede Aqqaluk stor menneskelighed, humor og social forståelse. Vi vil altid mindes Aqqaluk med de mange talenter. Vores medfølelse samler sig om Lars Olaf og Tove.