Medlem i

13 years 1 month
components

13.11.1945-13.11.2006

Selv om vi fra vor hverdag er kendt med og opmærksomme på, at livet er særdeles skrøbeligt, ramte meddelelsen om, at Anni ikke mere var blandt os, med sorg og vantro. Hendes pludselige død efterlader et stort hul og savn hos hendes nærmeste, men også som kollega og ven er savnet stort.

Anni Voergaards liv og virke var nært knyttet til fødebyen Randers.

Hendes postgraduate uddannelse foregik på Randers Centralsygehus, og i 1980 nedsatte hun sig som alment praktiserende læge i Randers. Her skabte hun sig en stor og trofast patientskare, som hun passede med stor faglig dygtighed og menneskelig empati. Også hos hendes patienter skaber hendes pludselige død et stort savn.

Anni var en stille natur og hendes fremtræden næsten anonym, men vi, der var i hendes vennekreds, kendte hende som primus motor i at samle os og holde venskaberne i gang. Anni var i høj grad et familiemenneske, hvilket hendes børn og specielt hendes børnebørn nød godt af, men ferierne var forbeholdt Anni og hendes mand Leif med traveture i bjergene og gensyn med gamle og goddag til nye oplevelser.

Vi vil huske Anni for hendes fine menneskelige egenskaber og som den gode ven, vi fik lov at have alt for kort.

Æret være Anni Voergaards minde.

Lars Hougaard-Enevoldsen

Sidebar placering
Venstrestillet
Type
0 likes