Anne Kiilerich Erlendsson

28.9.1959-11.4.2004Anne K. Erlendsson helligede sig først den interne medicin og onkologien, men valgte siden hen otologien. Anne var konstitueret overlæge på audiologisk afdeling ved Odense Universitetshospital og særdeles afholdt blandt såvel patienter som kolleger. Anne tænkte klart og havde, selv i komplicerede forhold, en evne til at nedkoge problemet til en håndterbar størrelse, som blev løst med stor faglig indsigt, omhyg- gelighed, talent og respekt for individet. Anne var ambitiøs med hensyn til kvaliteten af sit arbejde, men ikke hvad det personlige avancement angik.Den stærke vilje slog igennem i alle livets aspekter og på det sportslige område, hvor Anne vandt sølvmedalje ved de danske juniormesterskaber i kunstskøjteløb, en bedrift som Anne meget sjældent omtalte. Udfordringen bestod i at passere forhindringerne til et mål, ikke nødvendigvis slutpunktet i sig selv. Familien betød alt for Anne, som var en ualmindelig kærlig mor - dette omfattede også den fornødne udfarenhed for at varetage familiens tarv. Anne forfaldt ikke til eskapisme - ej heller under sin sygdom, som Anne bar med stor værdighed og ydmyghed. Også i denne stund koncentreredes Annes omsorg om familien - ikke mindst for den tid, hvor Anne ikke længere kunne være om sine kære.Anne havde en veludviklet retfærdighedssans, som ikke lod sig negligere, om nogen forsøgte at byde den trods. Anne havde sans for det essentielle i tilværelsen og absolut gehør og stor tolerance for det genuine - så særegent dette end måtte udfolde sig. Med denne egenskab fulgte også en klar perception af det komplementære, som undertiden kunne vække det ikke ubetydelige temperament til live. Et »visse-vasse« efterfulgt af et par klare replikker serveret med den nordjyske underfundighed og et flygtigt smil kunne hastigt genetablere de rette proportioner - og tjah, vi har jo alle på kærlig vis stundom fået svitset lidt af pandehåret.

Kære Anne, du var et sjældent ærligt og oprigtigt menneske. Dit engagement og lyse sind, dit smittende humør og humoristiske sans, din omsorg og evne til at være til stede i nuet har for længe siden brændt sig ind i vor bevidsthed. Du var et rigt facetteret menneske, og man finder sig i færd med at tømme en sø med et strå. Vi ved meget vel, at den let bøjede, men bestemte højre pegefinger undervejs har gjort indsigelser - trods vandstanden blot er dalet i nogen grad. Vi forstår ikke, at dit liv skulle blive så kort. Vore tanker går til Henrik og børnene Ditte, Anders, Eva og Marie.