Medlem i

13 years 1 month
components

1.7.1959-4.11.2005Alt for tidligt mistede vi og verden lektor, ph.d. Anita Mandrup Rønn, hustru til Jakob, mor til Bjarke, Erik og Villy, elsket og påskønnet også af venner, patienter, kolleger, læg og lærd i og uden for Danmark.Anitas lyst til at bruge sit liv på at forstå andre og gøre livet lysere for dem begyndte tidligt, også professionelt: Hun valgte lægegerningen efter at have læst antropologi, og allerede i studietiden blev bedre behandling af børn med malaria i Afrika et af hendes mål. Hvert halve minut dør stadig et barn af malaria, men i nogle landsbyer langt færre. Det sidste har Anitas forskning, feltarbejde og træning af afrikanske kolleger en stor andel i.Andre end Anita selv kom altid først; alligevel nåede hun at få en smuk karriere som infektionslæge og klinisk farmakolog på H:S Rigshospitalet og senest som lektor på Københavns Universitet. Her underviste hun - naturligvis - i international sundhed, der handler om at bekæmpe de største sundhedsproblemer blandt dem, som har størst behov. Patienterne og studerende elskede hende, og selv de mest hærdede karrierelæger på landets fornemste afdelinger tøede op i hendes nærvær. Det samme skete i den store familie- og vennekreds. Hun havde også overskud til at tage sig af flygtninge og fordrevne og sørgende sjæle i Vor Frue Sogn, Natkirken og Nødhjælpen.

»Amani« er navnet på den forskningsstation, hvorfra hendes forskningssamarbejde i Afrika udgik.

På swahili betyder det »fred«. Vi har mistet Anita alt for tidligt, men vi lover at fortsætte hendes arbejde for fred, for andre og for en bedre verden. Vi er dybt taknemmelige over at have kendt Anita og vil altid bære hende i vores hjerter.

Sidebar placering
Venstrestillet
Type
0 likes