22.3. 1926-17.12. 2014
Andreas Sørensen var opvokset på en gård på Horsensegnen i et hjem med musik og litteratur. I studieårene i Aarhus var han knyttet til både det inspirerende miljø omkring professor P.G. Lindhart og kredsen om forfatteren, dr.phil. Jens Kruuse. Han blev under studiet gift med Jytte, som er billedkunstner, og de fik sammen fire børn, som skulle vise sig alle at blive professionelle klassiske musikere på højt niveau.
Efter kandidateksamen i 1955 og turnus gik han hurtigt i gang med den psykiatriske uddannelse, først hos professor E. Strømgren i Risskov og siden på Sct. Hans og Rigshospitalets Afdeling O, og fra 1968 var han overlæge på Statshospitalet, senere KAS Nordvang, Psykiatrisk Afdeling P i Glostrup, hvor han forblev indtil sin pensionering som 70-årig.
Andreas havde en stor faglig indsigt og bredde. I de yngre år var det især psykosepsykiatrien, der havde hans interesse, men i de senere år blev han i stigende grad engageret i sociale problemstillinger og misbrugsproblemer. Han ledede i en årrække et afsnit for alkoholmisbrugere, og var siden overlæge for Københavns Amts afdeling for narkomaner. Hans viden og erfaring var højt respekteret, og han indtog i en lang årrække en plads i bestyrelsen af Lænken og Kofods Skole og var medlem af Nordisk Nævn for Misbrug.
Andreas var nuanceret, en lyttende og tålmodig kollega, og han stod som et forbillede og vejleder for mange af os yngre. Han havde samtidig faste principper og meninger, og hans samfundsengagement kom bl.a. til udtryk ved en trofast tilknytning til den socialdemokratiske bevægelse.
I en årrække var han medlem af det lokale frederiksbergske menighedsråd, og i to valgperioder også menighedsrådsformand. Hans seneste år blev vanskeliggjort og et stærkt svækket syn, og dårlig balance, men intellektet var intakt til han døde stille i sit hjem.
Tak for venskab gennem årtier, og tankerne går til hans efterladte.
Ove Jacobsen