5.3.1915-30.4.2006
Professor Tybjærg var pioner inden for forebyggelsen af hjertesygdomme ved sit formandskab for Hjerteforeningen fra 1967 til 1986. I 1969 skrev han den første pjece om forebyggelse: »Spis hvad hjertet begærer« og omtalte risikofaktorerne: forhøjet kolesterol, tobak, mangel på motion, stress, forhøjet blodtryk, sukkersyge og fedme. På det tidspunkt var befolkningens - og mange lægers - viden om forebyggelse sparsom. Flere læger var endog skeptiske over for Tybjærgs meninger, specielt om betydningen af forhøjet kolesterol.
Da Tybjærg også havde peget på mangel på motion som en risikofaktor, spurgte jeg i 1969, om han ville være starter for Eremitageløbet. Det ville han, og han startede løbet 25 gange og løb med hver gang. Fra 1969 er antallet af motionsløbere steget til mere end 700.000. Tybjærg spillede en stor rolle for denne stigning.
I 1971 fik jeg det privilegium at blive Tybjærgs lægelige sekretær på et tidspunkt, hvor Hjerteforeningen kun havde en fuldtidssekretær samt en bogholder, der kom hver 14. dag. Kontoret var et lille værelse hos landsretssagfører Wellejus, Nørre Voldgade.
Hjerteforeningen arrangerede årlige »Hjerteuger« med specifikt tema: »Lad ikke helbredet gå op i røg«, »Hånden på hjertet - passer du på det«, »Stress a'«, »Va' mæ' blodtrykket?«, »Efter blodproppen«, »Bevar dig vel - gør noget selv«, »Trives du?« Der blev udarbejdet oplysningspjecer i oplag fra 300.000 til 750.000, som blev distribueret til skolerne, til Hjerteforeningens medlemmer og solgt i fødevarekæder. Der blev fremstillet film (Bent Christensen) og holdt foredrag af læger landet over.
Alle »Hjerteugerne« startede med et festarrangement, hvor Dirch Passer var den centrale kunstner; en gang optrådte Victor Borge også. Dette kunne kun lade sig gøre på grund af Tybjærgs gode kontakter.
Under blodtrykskampagnerne i 1975 og 1985 måltes mere end 130.000 blodtryk, og i forbindelse med motionskampagner blev der foretaget mere end 100.000 konditionstestninger.
Tybjærg lagde også et meget stort arbejde i at få oprettet Danmarks første sundhedshøjskole, Diget, ved Aalbæk i Nordjylland.
Samtlige forretnings- og forskningsudvalgsmøder fandt sted i Tybjærgs hjem. Ofte trak møderne ud men blev altid afsluttet med fru Ingers lækre retter og smukke vine.
Fra 1970 til 1975 steg medlemstallet fra ca. 15 til 50.000, og i Tybjærgs formandsperiode var indtægterne 150 millioner kr. i alt. Bestyrelsesarbejdet var og er vederlagsfrit.
Hjerteforeningens oplysningskampagner har været medvirkende til en reduktion af befolkningens risikoprofil og dermed en væsentlig årsag til, at dødeligheden af iskæmisk hjertesygdom er halveret, siden Tybjærg tiltrådte som formand. Tybjærgs betydning for folkesundheden i Danmark har været enestående.