Alfred Skov Jensen

11.5.1923-13.3.2008 Skov Jensen døde på et fredfyldt hospice i Haderslev efter et langt og aktivt lægeliv. Han var vokset op sammen med søsteren Karen på en fynsk gård men blev hurtigt enig med faderen om, at han ikke egnede sig til en karriere i landbruget. Han blev student fra Odense Katedralskole og kandidat fra Københavns Universitet. Han startede sin faglige løbebane på Rigshospitalet, først som kirurgisk reservelæge, siden som narkoselæge. Uddannelsen som kirurg foregik I Sverige i Mora, Halmstad og Lund.

De svenske karantæneregler fik ægteparret til at flytte tilbage til Danmark. Parret havde hund, og karantænereglerne gjorde det umuligt at medbringe denne på ferie.

Skov Jensen blev overlæge i Gram og siden Haderslev. Han fortalte ofte og med stor respekt om sine svenske læremestre. Især om et særligt begreb »vævsfølelse«, en fingerspidsfornemmelse for humant vævs beskaffenhed, som han fandt var en forudsætning for godt kirurgisk håndværk.

Fagligt var Skov Jensen bredt funderet inden for kirurgi men med særlig interesse for den gastrointestinale kirurgi. Han var fagligt respekteret, og kollegaer lagde sig trygt under hans skalpel. Han kunne som overkirurg virke både bøs og kontant, men han havde faktisk et socialt sindelag og øje for kollegaer, der havde brug for en diskret hjælpende hånd. Han satte pris på unge læger, der havde deres meningers mod.

Skov Jensen havde en stor kærlighed til schæferhunde, og han kunne, når han tog telefonen, finde på at sige: »Dette er Kings College« med henvisning til hunden King. En anden interesse var Sønderjyllands historie.

Hustruen Edel døde alt for tidligt, hvilket var et stort tab. Han giftede sig ikke igen men rejste meget sammen med søsteren Karen. Hun var ham også en stor og trofast støtte på det sidste sygeleje.

Tankerne går til denne Karen, der har mistet en bror, hun satte stor pris på.