11.5.1923-13.3.2008
Alle læger på afdelingen fik et øgenavn, hvor en vagtbærende overlæge fik prædikatet »Robotten« efter sin gangart og operationsformåen. Ifølge Skov var det ikke hensigtsmæssigt at give plads til læger med kirurgiske tommelfingre, hvis man vil arbejde under huden. Det var svært acceptabelt for ham med operatører, der sveder nervøst over egen uformåen, og hvor anatomien ikke falder dem let.Dagligdagen var præget af morskab, herunder drillerier omkring kirurger kontra medicinere. Blandt dem var den medicinske overlæge Palle Petersen, der af Skov blev døbt Palle Pus, idet han så bakterier overalt. En eftermiddag havde vi fået indlagt en patient, som spillede nyrestensanfald og med held havde fået opmærksomhed fra Palle Pus, der undersøgte hende, og beordrede os til at operere akut for et aortaaneurisme. Da vi ikke mente, at hun havde aortaaneurisme, men måske var lidt af en skuespiller, fnyste Palle Pus, at så måtte han selv tage affære og arrangerede transport til Odense. Palle Pus overtog kommandoen på ambulancen, som kørte med en sådan dristighed, at den kom for tæt på en lysstander og mistede bakspejlet. Det berørte ikke medicinske ånder, og man nåede Odense Sygehus, hvor Palle Pus selvstændigt trak den jamrende kvinde ind på skadestuen. Her ville man imidlertid heller ikke behandle patienten, da hun var en velkendt narkoman sidst set dagen i forvejen. Patienten holdt som på tælling op med at vride sig og flåede droppet ud af armen, »når det skal være på den måde, så gider jeg sgu heller ikke være med mere.« Det var en slukøret Palle Pus, der kom listende tilbage uden sidespejl, hvor latterbrølet på kirurgisk afdeling ikke udeblev.Fra Skovs svenske uddannelse og skatkammer af fortællinger var der en kone opereret for galdesten. Ved kontrollen var patienten taknemmelig for ikke at have smerter længere, lige meget hvad hun spiste. Som betaling skubbede kvinden et sølvskrin hen over bordet mod overlægen, der blev forbandet, »ja lille frue, nu drejer det sig ikke om sølvskrin men om 500 kroner.« Hun trak skrinet tilbage, åbnede låget og fremdrog et kæmpe bundt femhundredekronesedler, hvorfra der blev rakt en enkelt til overlægen. Da kvinden forlod kontoret med sølvskrinet døde, det svenske smil.
Man skal vare sig mod at være for grådig.