9.5.1959-2.12.2013.
Vi har mistet vor kære kollega Abdul Satar Jalili efter en længerevarende pinagtig cancersygdom.
Abdul blev født i Afghanistan den 9. maj 1959, gik i fransk skole i Kabul og afsluttede sin lægeeksamen ved Kabuls Universitet i 1983.
Fra 1983 til 1998 arbejde Abdul på flere forskellige hospitalet i Afghanistan.
Han flygtede fra Afghanistan og kom til Danmark i 1999, blev hurtigt integreret og tog sit nye »hjemland« til sig. Han lærte sproget og fik prøveansættelse på Medicinsk og Kirurgisk Afdeling i Haderslev og opnåede dansk lægeautorisation i 2004. Efter ansættelser på sygehusene i Aabenraa og Fredericia blev Abdul i 2006 ansat i introduktionsstilling på Organkirurgisk Afdeling, der havde fællesvagt med Karkirurgisk Afdeling. Fra 2007 var Abdul ansat på Karkirurgisk Afdeling, men efter en introduktionsstilling i karkirurgi i Kolding takkede han af familiære årsager nej til en uddannelsesstilling i karkirurgi, idet han ikke kunne være hjemmefra i længere tid på grund af omsorg for en multihandikappet datter, som på daværende tidspunkt boede hjemme.
I denne situation blev han fastansat som 1. reservelæge på Karkirurgisk Afdeling i 2007. Vi lærte hurtigt at sætte stor pris på Abdul som et dejligt, velbegavet, roligt og ligevægtigt menneske samt en god læge. Han beklagede sig aldrig over sin skæbne heller ikke i den sidste svære tid. Han interesserede sig for sine medmenneskers ve og vel og spurgte som det første, når man mødte ham, hvordan man havde det, og hvordan ens familie havde det.
Abdul udførte sit arbejde samvittighedsfuldt og flittigt og med stor empati for faget og for patienterne. Han havde altid orden i sine sager og sagde aldrig nej til ekstravagter, når det krævedes. Kolleger og plejepersonale omfattede Abdul med stor kærlighed, fordi han altid var der, når det behøvedes, det være sig i ambulatoriuet, på operationsgangen eller på sengeafdelingen.
Vi havde mange gode stunder sammen over en kop te og en snak om tilværelsen og kulturen i Danmark og i hans hjemland, det Afghanistan, som han aldrig glemte, og som han så gerne ville vise frem, når og hvis der blev fredeligt i det martrede hjemland.
Abdul havde et stort netværk blandt herboende afghanere og havde søskende og familie spredt ud over Europa. Familien med hustru og fire børn var hans faste base, og hans omsorg for familien var enestående.
Abdul vil blive savnet af patienter, plejepersonale og kolleger på Karkirurgisk Afdeling i Kolding.
Vore varmeste tanker går til Abduls hustru og de fire børn i denne svære tid.
Æret være Abduls minde.
Kollegerne på Karkirurgisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Kolding
Troels Vedel