Medlem i

2 years 10 months
components

Min ældste kollega i faget, Danmarks ældste praktiserende læge Edgar Dahlin, der ophørte sit virke som 88-årig, blev på dagen for befrielsesbudskabet 4.maj indhentet af døden, 92 år gammel. Han var herligt ukonventionel, lod sig ikke koste rundt med af tidens trend i sine knap 40 år som practicus, og han var om nogen sin patients læge, det berettede flere af dem til hans afskedsreception i 2019.

Det affødte presseopmærksomhed, at han fortsatte med at praktisere til han var tæt på 90 år gammel og på den måde blev han også offentligt kendt for sit arbejde, sin historie og sine interesser. Man kan læse i interviews med Edgar Dahlin, at han blev født i 1931 i det daværende Sovjetunionen, som søn af en russisk mor og en dansk far, der havde været udstationeret i Sovjetunionen. I 1938 måtte familien flygte fra Stalins udrensninger og kom til Storbritannien, hvor Edgar voksede op under verdenskrigen.

Han tog til Danmark i 1947 og måtte lære dansk mens han gik på studenterkursus. Først ville han være ingeniør, men det blev for kedeligt, og efter at have overvejet psykolog og socialrådgiver så blikket faldt på medicin.

For at rejse penge til at finansiere studierne arbejdede han først som bl.a. lastbilchauffør og jord- og betonarbejder, inden han tog til Thule-basen som ufaglært. Han beskrev arbejdet for ugeavisen.dk da han gik på pension: »13 timers arbejde om dagen, 7 dage om ugen. Først med rengøring af 50 kontorer hver nat, og så blev jeg forfremmet til vaskeriet. Vi drak en masse øl, så på nøgne damer og boede i telte. En stor oplevelse på sin vis«.

....

Sidebar placering
Venstrestillet
Type
Authors

Anders Beich

Lead
15.1.1931- 4.5.2023
0 likes