Vi søger en ny kollega til vores dejlige lægehus i Vejen. Vi er aktuelt 3 faste læger; Agnes Lauridsen (65 år), Per Nyhuus (62 år) og Anette Faber Svane (39 år), og vores dygtige personale, der består af sekretær Ann-Marie og sygeplejeskerne Lone og Charlotte. Vores lægepraksis råder over 4 lægekapaciteter og der er derfor mulighed for, at du kan købe dig ind i en ledig kapacitet eller indgå i et generationsskifte med vores ældste kollega Agnes. Hvis du har en anden god lægekollega som du drømmer om at slå dig ned sammen med, kan vi finde plads til jer begge ved en kombination af køb af ledig kapacitet og generationsskifte. Kort sagt, vi finder en løsning, der kan passe.
Vi sætter personalet og hinanden i højsæde. Vi tror på, at glade kollegaer og et godt arbejdsmiljø smitter af og giver tilfredse patienter, som vi servicerer med høj kvalitet. Tonen i praksis er let, krydret med humor og vi har et godt samarbejde på tværs af faggrænser.
Du vil blive kompagnon i en solid og veldrevet praksis, hvor vi kender vores patienter rigtigt godt, hvor kronikerkontroller er sat i system og hvor fokus hele tiden er at være opdateret. Vi har ca. 4300 patienter og der er aktuelt åbent for tilgang efter at Anette Faber Svane sluttede sig til os per 01-01-2021.
I kontrakten har vi en aftale om barselsorlov, såfremt dette skulle blive aktuelt. Derudover har vi 2 ugers frihed til efteruddannelse og 7 ugers ferie årligt.
Praksis er beliggende i Vejen centrum tæt på togstationen og nabo til biblioteket. Der er parkeringspladser lige ved døren samt handikapvenlig adgang med elevator til 1. sal, hvor klinikken er beliggende.
Vi deltager i uddannelse af nye læger omfattende medicinstuderende, KBU'er og alle faser af speciallægeuddannelsen til almen mediciner og har i gennemsnit tilknyttet 2 uddannelseslæger til praksis. Vi vægter et godt og åbent uddannelsesmiljø og arbejder kontinuerligt for at gøre det endnu bedre. Tutorlægefunktionen fordeles ligeligt imellem os og der er dagligt supervision for uddannelseslæger. En gang ugentligt holder vi en undervisningsseance for hele klinikken og vi står på skift for at undervise vores kollegaer.
Vores yngste kollega Anette håber at finde nogle gode kollegaer, der sammen med hende vil videredrive praksis og videreudvikle den, så den følger med de nye udfordringer og opgaver, der løbende tilkommer almen praksis. Hun er åben for nye tiltag og drømmer bl.a. om på sigt, at få indført brug af ultralyd i praksis. Det vil glæde os at få endnu en eller to nye sparringspartnere
Du kan læse mere om praksis på vores hjemmeside www.vejenlaege.dk
Har ovenstående vagt din interesse kan du kontakte
Anette Faber Svane på mobil 41 11 39 68 eller mail: svanelaege@gmail.com
eller
Per Nyhuus på mobil 40 15 52 22 eller mail: nyhuus@dadlnet.dk
Sekretær 1
Uddannelseslæger 2