Da den ene part af et 2-personers kompagniskab søger nye udfordringer, søger jeg en speciallæge i
almen medicin til vikariat med mulighed for efterfølgende kompagniskab. Derudover søges en lægevikar med ansættelse 3-4 dage i ugen.
På nuværende tidspunkt er vi 1 sygeplejerske, 1 sekretær, 2 uddannelseslæger og 1 daglig
praksisassistent i vores dejlige og lyse klinik ved Stjernepladsen tæt på Aarhus Centrum.
Der er gode parkeringsfaciliteter og nem adgang med bus og letbane. Klinikken ligger i stueplan og
er gennemrenoveret over de sidste 2 år, så den fremstår lys og moderne med gode kliniklokaler
fordelt på 211 m2.
Klinikken anvender Clinea og indgår i velfungerende vagtring med andre klinikker i midtbyen.
Klinikken drives fra en ejerlejlighed, og som evt. kommende kompagnon kan du overveje, om du
ønsker at blive medejer af denne.
Aktuelt har vi 3.250 patienter tilknyttet.
Vores patienter findes primært i nærområdet og er en blanding af forskellige patientgrupper, en del
studerende og få tolkede konsultationer.
Hos os vægter vi faglighed, engagement og god kollegial stemning højt.
Det er vigtigt for os, at alle trives på arbejdet, og vi har en uformel, men omsorgsfuld tilgang til
hinanden og patienterne.
Vi går op i at samles til pauserne, som er med frokostordning, og vi har årlig sommerfest og
julefrokost.
Lidt om mig:
Jeg er 45 år og har været speciallæge i almen medicin siden 2015.
Mit håb er at finde en ligeværdig kompagnon som ser det som en spændende opgave at udvikle
klinikken.
Det er min ambition at drive en klinik, hvor sparring og vidensdeling sker tværfagligt, så
patientsikkerheden og den høje faglige standard kan sikre en god arbejdsplads for os alle og en tryg
og god lægepraksis at være patient i.
Derudover skal vi have en god balance mellem arbejds- og familielivet, så trivslen for alle parter
bevares.
Stillingerne er ledige fra 1. august 2022.
1 sygeplejerske
1 sekretær
1 udd.læge
5 praksisassistenter
Speciallæge i almen medicin søges til paragraf 20-vikariat mhp. kompagniskab i
praksis i Aarhus N + Lægevikar søges