Kompagniskab i Søborg
Stor, moderne og veldrevet 4-lægepraksis i Søborg søger ny kompagnon, da vores ene kollega ønsker at søge nye udfordringer.
Vi søger en vikar med henblik på kompagniskab fra efteråret 2022, gerne med start allerede 1/9-22.
Lægerne Søborg Torv er en kompagniskabspraksis, som åbnede i 2010 i nyrenoverede lejede lokaler i hjertet af Søborg, kun 10 km fra Rådhuspladsen.
De tre tilbageværende kompagnoner er to kvinder og en mand i alderen 39-57 år. Vores personale består af tre sygeplejersker og to lægesekretærer samt et hold af medicinstuderende, som dækker en sekretærstilling. Alle ansatte arbejder på deltid. Vi har altid 1-3 uddannelseslæger tilknyttet klinikken. Patientgrundlaget er bredt og varieret. Vi har ca. 6600 tilmeldte patienter, hvoraf ca. 1240 er børn.
Klinikken er lys og velindrettet med eget laboratorium, opdateret IT i alle kontorlokaler og med IP telefonsystem. Der er gode parkeringsforhold.
Vi har et godt og dynamisk teamsamarbejde på tværs af faggrupperne. Vi sørger alle for løbende at efteruddanne os og holde hinanden fagligt opdaterede. Lægerne er engagerede i klyngesamarbejde og med arbejdet som plejehjemslæger. Det forventes, at den nye kompagnon tager del i begge dele.
Vi har en fleksibel arbejdsuge med fast ugentligt administrationsdag. Der er mulighed for hjemmeopkobling, så administrationen kan klares hjemmefra. Vi har det godt sammen socialt, og vi prioriterer åbenhed og kollegialitet.
Vi søger en engageret og fagligt velfunderet speciallæge i almen medicin som ny 4. kompagnon, der har lyst til at deltage i den fortsatte praksisudvikling og tage medansvar for ledelse og drift af klinikken
Hvis ovenstående har vakt din interesse, hører vi meget gerne fra dig. Ansøgningsfrist 1/8-22. Ansættelsessamtaler afholdes løbende dog ikke i Juli-måned pga ferie. Du kan se nærmere på vores klinik på http://www.laegernesoeborgtorv.dk/
Send din ansøgning til: rie.rosman@gmail.com. Hvis du ønsker flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Rie Rosman på telefon: 61166262
Sekretærer: 2 (3)
Bliv en del af et dynamisk team