Vi må favne det alternative i vores hverdag

29. november udgav Jan Linnebjerg sit blogindlæg Akupunktur er ikke videnskabsbaseret tusinde år gammelt kineseri – og selvom der kan være en rigtig god pointe i, at vi er nødt til at forholde os til det evidensbaserede, det patientsikre og det kendte for vores patienters skyld, så er vi også nødt til at rumme det i vores hverdag. Når det er del af vores patienters liv og sundhed, så er det også en del af vores arbejdsliv. Og selvom der så, med Jans ord, findes ’læger der lige så godt kan kalde sig alternative behandlere’, så må vi acceptere det som en del af vores hverdag. Som et akademisk benspænd midt i en travl hverdag.

Natur v. kemi?

For et lille halvt år siden havde jeg en patient, hvis medicinliste var kort, men der til gengæld havde taget en udførlig liste med fra ’tyske Dr. Vogel, for han ved så meget om planter’. Patienten var frisk, glad og langt fra enestående. Til gengæld fik hun mig ud i en medicinsk problemstilling, jeg slet ikke var klar på. For hvordan ordinerer man - med god smag i munden - medicin til en patient, hvor man er usikker på interaktionerne. For selvfølgelig har vi en god interaktionsdatabase, der kan være med til at dække vores ryg, men end ikke den er alvidende – og da slet ikke, når handelsnavnene på naturprodukter også skifter fra producent til producent. Min daværende patient fik, hvad hendes blodprøver understøttede, så hatten passede af D-vitamin-præparater. Og så er det jo svært, som den mest juniorer i afdelingen, at beslutte hvad der skal seponeres af alternativt præparat x, y og z – og så af konventionelle produkt a.

Interaktioner

Det er efterhånden så basal viden, at selv bachelorer i medicin har det som pensum, at præparater som prikbladet perikon (i haven også kendt som Johannesurt) har et hav af interaktioner – også med mediciner, der skal kontrolleres regelmæssigt og præcist som Warfarin. Men perikon står ikke alene i udvalget. A. Vogel alene sælger 64 forskellige produkter, herunder Belladonna, Perikon og Spilanthes – sidtnævnte typisk brugt mod tandpine. Det er et hav af potentielle interaktioner og tillæg i hverdagen.

Pyrrhussejren

Man skal ikke give køb på alle sine principper som læge, men det kan nemt blive en pyrrhussejr, hvis man går i direkte clinch med det alternative og de patienter, der følger dette. For nok kan det være, at man får overtalt en patient til en bestemt behandling, men de langsigtede mål er jo også, at få patienten til at stole på og kontakte sundhedssystemet – også før noget går helt galt. Vi får langt mere ud af at åbne dialogen om alternativ medicin med vores patienter. Når vi beder om vanlig medicin, så bør vi også lige spørge ind til ’det naturlige’. Der gemmer sig en guldmine der, om ikke andet en tillid, vi kan vække hos vores patienter. Vi må ikke se det som en kamp – og slet ikke som et slag man skal acceptere at tabe for at vinde noget større. For selvom man måske kan synes, at alternativ medicin ikke er ’rigtig’ medicin, så har det rigtige konsekvenser, hvis vi overser noget.