I Ugeskriftets nr. 8/2003 handler lederen (p. 767) om Lægeforeningen og de tyske flygtninge.
I artiklens sidste afsnit står der, at Lægeforeningen efter besættelsen kunne have været mere aktiv for at hjælpe de tyske flygtninge her i landet.
Det ville have været helt overflødigt, for de danske myndigheder havde sørget for, at flygtningene fik god lægelig hjælp. Umiddelbart efter 5. maj var der forhandlinger mellem de allieredes repræsentanter i Danmark og danske myndigheder (embedsmænd) om, at tyskerne straks skulle sendes hjem. Inden for en ganske kort frist skulle hele Værnemagten forlade Danmark, men danskerne ønskede én undtagelse: Værnemagtens Lægekorps, og vi fik de allieredes accept på, at hele dette korps med lazaretter, læger, sygeplejersker og -plejere, tandlæger, apotekere m.m. ikke fik lov til at drage hjem til Tyskland, men skulle blive her i landet og være til rådighed for flygtningene, og de blev hurtigst muligt af den danske flygtningeadministration fordelt på flygtningelejrene.