Ugeskriftet står mit hjerte nært, men ofte taber bladet kampen om opmærksomheden til alt det andet, man skal nå i hverdagen – arbejde, aflevere børn, hente børn, handle, (imaginær) motion, lave mad, vaske op, småbørnsputning – hvor man kæmper en endokrinologisk kamp mod mørkets melatonin, fritidsforskning i de sene aftentimer, de få gange man vinder kampen, tøjvask, julegavekøb, engagement i faggruppe, webinarer, et forkølet forsøg på at lave kage til børnenes spejdergruppe. Bare for at sætte scenen – der er mange gøremål og uanede mængder af fag- og skønlitteratur, man for evigt er bagud med.
Man kan ikke læse, imens man gør alle disse hverdagsting, og det kræver dermed prioriteret tid at følge med i sundhedspolitik, reportager fra landets hospitaler, statusartikler m.m. Jeg synes faktisk det meste – hvis ikke alt – i Ugeskriftet er noget, jeg gerne vil læse, få input eller opdateres om, og det ærgrer mig, at jeg gang på gang må erkende, at jeg heller ikke denne uge fik læst andet end »24 timer med …« og må smide bladene ud i min nye genbrugscontainer til papir – for affaldssortering må man jo ikke skorte på.
Noget, jeg bruger meget tid på, er derimod podcasts og oplæste nyheder. Det er en medieform, som kan kombineres med mange andre gøremål som f.eks. at folde vasketøj, male sit sommerhus, pendling, når man lufter barnevogn eller hund osv. – you get the picture. Den digitale avis Zetland og podcast-serien »Third Ear« blandt andre reformerede storytelling i start-2010’erne med deres nyskabende måde at bruge podcasten til at formidle historier, nyheder, reportager og interviews med en stemningssættende og billedskabende lydflade. De – og siden mastodonter som DR, Podimo, Ally m.fl. – har forfinet podcastteknikken kombineret med en app med indholdet på skrift.
Nu spørger jeg så: Hvornår kommer Ugeskrift for Læger for alvor med i podcast-æraen? Al respekt for de spæde skridt, I har taget, men jeg drømmer om at få hele bladet indtalt ved hver udgivelse. Helst kombineret med en app, hvor jeg kan vende tilbage til relevante artikler og deres figurer, gemme boganmeldelser og dele indhold med venner, familie og kollegaer. Baseret på mangeårig – om end en smule sporadisk – empiriindsamling, så ved jeg, at mange andre læger – med stor ærgrelse – ikke får læst Ugeskriftet, og at bladet ryger urørt ud. Det er da for ærgerligt, for I skriver nogle vigtige historier! Dertil vil jeg henvise til Danmarks Statistik, som i 2020 viste, at 60% af de 20-39-årige, 35% af de 40-59-årige og 15 % af 60-74-årige lytter til podcast. Hver fjerde dansker lytter til podcast min. 1 gang om ugen! Jeg ved ikke, hvad det koster at printe Ugeskriftet hver anden uge til hele Danmarks lægestand, men jeg synes, I skal omdirigere midlerne og få skabt Danmarks første solide podcast-fagmagasin. Det må være en bedre udnyttelse af ressourcer. Måske man kan købe en digital appstruktur af Zetland til at skabe fundamentet?
Indtil da – tak for at bidrage med optændingsmateriale i en tid med energikrise (selvfølgelig kun de sider uden lak på – I ved … affaldssortering!). Og tak for alle de gode artikler, for de er gode og vigtige.
Af Bo Hasseriis, chefredaktør, Ugeskrift for Læger
Tak for dit indlæg, og tak for rosen!
Som du selv bemærker, har vi allerede nogle podcast – de er en succes. Faktisk er lytningen fordoblet på et år, og vi er nu oppe på mere end 130.000 årlige lyttere til vores podcast. Og som du også skriver, så er der også flere af vores artikler, vi indlæser. Men selvom du holder meget af at høre de oplæste artikler, så er der kun ca. 100, der lytter til en artikel fra Ugeskrift for Læger. Det er meget få, når vi sammenligner med flere tusind læsere på enten web eller i det fysiske blad.
Vi kender godt de tidsmæssige udfordringer, det moderne menneske står med. Og ja, audio er en god formidlingsform, fordi den ikke beslaglægger al din opmærksomhed. Men audio har sine begrænsninger, fordi der er meget klare grænser for, hvor kompliceret indhold man kan formidle. Der er derfor, de deciderede fortællinger fra Zetland og Third Ear er opbygget i en mundtlig fortælletradition. Det er grundlæggende ret simple lineære historier. Det samme kan man ikke sige, gælder for Ugeskrift for Lægers artikler.
Godt halvdelen af Ugeskrift for Læger er uegnet til oplæsning; de videnskabelige artikler er lixtunge, og stoffet er kompliceret – og strukturen i dem er decideret uegnet til at formidle som audio, hvis kravet er, at man både skal forstå det, der bliver sagt, og undgå at falde fra. Nogen har peget på autooplæsning som en løsning, men der er ingen erfaringer, der viser, at det vil kunne fungere for de videnskabelige artikler.
Der blev for et par år siden lavet en dansk undersøgelse, der utvetydigt viste, at formidling og forståelsen af svært og kompliceret indhold foregår bedst på papir. Formentlig fordi man får et godt overblik, kan se flere tabeller samtidig, sætte noter og i det hele taget orientere sig i indholdet. Audio og video er lineære fortælleformer, hvor man som lytter er prisgivet den form og formidling, der bliver skruet sammen.
Når det så er sagt, er vi meget bevidste om de fordele, podcast og oplæste artikler har for en travl læge. Så du vil opleve, at flere af vores artikler vil blive læst op som en fast funktion. Det samme gør sig gældende for podcast, hvor vi allerede næste år regner med at udvide betragteligt. Men igen, den store udfordring er at få formidlet det lægevidenskabelige stof. Og så er den helt store øvelse at bruge Ugeskrift for Lægers ressourcer, så flest muligt får glæde af vores indhold.
Af Bo Hasseriis, chefredaktør, Ugeskrift for Læger
Tak for dit indlæg, og tak for rosen!
Som du selv bemærker, har vi allerede nogle podcast – de er en succes. Faktisk er lytningen fordoblet på et år, og vi er nu oppe på mere end 130.000 årlige lyttere til vores podcast. Og som du også skriver, så er der også flere af vores artikler, vi indlæser. Men selvom du holder meget af at høre de oplæste artikler, så er der kun ca. 100, der lytter til en artikel fra Ugeskrift for Læger. Det er meget få, når vi sammenligner med flere tusind læsere på enten web eller i det fysiske blad.
Vi kender godt de tidsmæssige udfordringer, det moderne menneske står med. Og ja, audio er en god formidlingsform, fordi den ikke beslaglægger al din opmærksomhed. Men audio har sine begrænsninger, fordi der er meget klare grænser for, hvor kompliceret indhold man kan formidle. Der er derfor, de deciderede fortællinger fra Zetland og Third Ear er opbygget i en mundtlig fortælletradition. Det er grundlæggende ret simple lineære historier. Det samme kan man ikke sige, gælder for Ugeskrift for Lægers artikler.
Godt halvdelen af Ugeskrift for Læger er uegnet til oplæsning; de videnskabelige artikler er lixtunge, og stoffet er kompliceret – og strukturen i dem er decideret uegnet til at formidle som audio, hvis kravet er, at man både skal forstå det, der bliver sagt, og undgå at falde fra. Nogen har peget på autooplæsning som en løsning, men der er ingen erfaringer, der viser, at det vil kunne fungere for de videnskabelige artikler.
Der blev for et par år siden lavet en dansk undersøgelse, der utvetydigt viste, at formidling og forståelsen af svært og kompliceret indhold foregår bedst på papir. Formentlig fordi man får et godt overblik, kan se flere tabeller samtidig, sætte noter og i det hele taget orientere sig i indholdet. Audio og video er lineære fortælleformer, hvor man som lytter er prisgivet den form og formidling, der bliver skruet sammen.
Når det så er sagt, er vi meget bevidste om de fordele, podcast og oplæste artikler har for en travl læge. Så du vil opleve, at flere af vores artikler vil blive læst op som en fast funktion. Det samme gør sig gældende for podcast, hvor vi allerede næste år regner med at udvide betragteligt. Men igen, den store udfordring er at få formidlet det lægevidenskabelige stof. Og så er den helt store øvelse at bruge Ugeskrift for Lægers ressourcer, så flest muligt får glæde af vores indhold.
Læser efterlyser hele Ugeskrift for Lægerne i ørerne og mere podcast.