Lønnee et al argumenterer for, at et standardiseret nationalt system for track and trigger (TAT) til identifikation af kritisk syge patienter vil fremme forskning på tværs af regionerne [1].
Vi er for så vidt enige i, at det ville have nogle fordele i den henseende – og det synes skribenterne af den tilhørende leder også at være [2].
Det betyder dog ikke, at ensretning af TAT i Danmark nødvendigvis er en god ide. Vi er, som Lønnee et al også argumenterer for, i en situation, hvor forskellige TAT-systemer anvendes, og vi ved for nuværende ikke, hvilket system der bedst prædikterer ændringer og forværringer i patienternes tilstand og dermed muligt behov for eskalering af observation og intensitet af terapi.
Ensretning af TAT vil få betydning for et stort antal af klinisk ansatte på de danske hospitaler, da konceptet, som Lønnee et al også anfører, er en integreret del af arbejdet på nærmest alle afdelinger i landets regioner. Dette er et betydningsfuldt faktum, når indførelse af forbedringstiltag i sundhedsvæsenet – som ikke er åbenlyst til glæde for patienterne – er svære at implementere [3].
Det vil derfor være uovervejet at indføre ens (og dermed på mange sygehuse ændre) TAT, inden man har en databaseret formodning om, hvad der er bedst.
Vi argumenterer altså for, at vi skal indrette forskningen efter klinikken i denne sammenhæng – og ikke omvendt – og opfordrer til besindighed, inden man fra centralt hold vedtager, at et TAT er bedre end et andet, og indfører dette uden evidensbasering.
Svar: Vi postulerer ikke, at det ene TAT-system er bedre end det endet....
Af Stud.med. Mads Lønnee, Forskningsenheden, Anæstesiologisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital. E-mail: mads.loennee@gmail.com, læge Ramin Brandt Bukan, Forskningsenheden, Anæstesiologisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital, overlæge ph.d. Tina Waldau, Intensivt Afsnit I, Anæstesiologisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital, professor, overlæge, dr.med. Ann Merete Møller, Forskningsenheden, Anæstesiologisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital, læge Katrine Brandt Bukan, Nefrologisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital
Interessekonflikter: Ingen.
Vi takker for debatindlægget af Poul Henning Madsen & Jane Stab Nielsen.
Madsen & Nielsen påpeger, at ensretning af systemer for track and trigger (TAT) i Danmark vil få betydning for mange klinisk ansatte på landets afdelinger, da TAT er et fast element i det kliniske arbejde.
Vi anerkender, at implementering af nye kvalitetsinitiativer i sundhedsvæsenet kan være forbundet med udfordringer, ikke mindst for det kliniske personale, men også for ledelserne, der, som Petersen & Rasmussen også påpeger, har til opgave at sikre implementering og driften af TAT [1].
Madsen & Nielsen argumenterer for ikke at ensrette TAT på danske hospitaler, før der foreligger et evidensbaseret grundlag.
Vi er for så vidt enige i dette synspunkt, men problemstillingen er en »catch-22«, hvor vi næppe kan rejse tilstrækkelig evidens, hvis TAT-systemerne bruges forskelligt og usystematisk.
Vi postulerer ikke, at det ene TAT-system nødvendigvis er bedre end det andet, og der kan være mange lokale forhold at tage hensyn til. Vi mener, at klinik og forskning bør supplere hinanden, og vi foreslår, at man skeler til de øvrige regioners valg, såfremt der skal vælges mellem flere ligeværdige TAT-systemer.
Med henblik på evidensindsamling skaber oprettelsen af de nye supersygehuse en mulighed herfor, hvis afdelinger skal ændre deres eksisterende TAT-guidelines.À
LITTERATUR
-
Petersen JA, Rasmussen LS. Kritisk sygdom og måling af vitalparametre hos indlagte patienter. Ugeskr Læger 2018;180:V69796.
Svar: Vi postulerer ikke, at det ene TAT-system er bedre end det endet....
Af Stud.med. Mads Lønnee, Forskningsenheden, Anæstesiologisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital. E-mail: mads.loennee@gmail.com, læge Ramin Brandt Bukan, Forskningsenheden, Anæstesiologisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital, overlæge ph.d. Tina Waldau, Intensivt Afsnit I, Anæstesiologisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital, professor, overlæge, dr.med. Ann Merete Møller, Forskningsenheden, Anæstesiologisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital, læge Katrine Brandt Bukan, Nefrologisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital
Interessekonflikter: Ingen.
Vi takker for debatindlægget af Poul Henning Madsen & Jane Stab Nielsen.
Madsen & Nielsen påpeger, at ensretning af systemer for track and trigger (TAT) i Danmark vil få betydning for mange klinisk ansatte på landets afdelinger, da TAT er et fast element i det kliniske arbejde.
Vi anerkender, at implementering af nye kvalitetsinitiativer i sundhedsvæsenet kan være forbundet med udfordringer, ikke mindst for det kliniske personale, men også for ledelserne, der, som Petersen & Rasmussen også påpeger, har til opgave at sikre implementering og driften af TAT [1].
Madsen & Nielsen argumenterer for ikke at ensrette TAT på danske hospitaler, før der foreligger et evidensbaseret grundlag.
Vi er for så vidt enige i dette synspunkt, men problemstillingen er en »catch-22«, hvor vi næppe kan rejse tilstrækkelig evidens, hvis TAT-systemerne bruges forskelligt og usystematisk.
Vi postulerer ikke, at det ene TAT-system nødvendigvis er bedre end det andet, og der kan være mange lokale forhold at tage hensyn til. Vi mener, at klinik og forskning bør supplere hinanden, og vi foreslår, at man skeler til de øvrige regioners valg, såfremt der skal vælges mellem flere ligeværdige TAT-systemer.
Med henblik på evidensindsamling skaber oprettelsen af de nye supersygehuse en mulighed herfor, hvis afdelinger skal ændre deres eksisterende TAT-guidelines.À
LITTERATUR
-
Petersen JA, Rasmussen LS. Kritisk sygdom og måling af vitalparametre hos indlagte patienter. Ugeskr Læger 2018;180:V69796.
LITTERATUR
Lønnee M, Bukan RB, Waldau T et al. Stor variation i anvendelsen af track and trigger-systemer i Danmark. Ugeskr Læger 2018;180:V09170641.
Petersen JA, Rasmussen LS. Kritisk sygdom og måling af vitalparametre hos indlagte patienter. Ugeskr Læger 2018;180:V69796
Abdallab A. Implementing quality initiatives in healthcare organizations: drivers and challenges. Int J Health Care Qual Assur 2014;27:166-81.