Danske Regioner har introduceret et forslag om ændring af ansættelsesproceduren til speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. Begrundelsen for ændringerne er angiveligt »at sikre en effektiv og ensartet sagsgang« samt »sikre saglighed og lighed i udvælgelse af ansøgere til hoveduddannelsen«.
Den nye procedure erstatter den eksisterende ordning bestående af en central kompetencevurdering baseret på formaliserede point og lader det i stedet være op til regionale ansættelsesudvalg at vurdere ansøgernes kvalifikationer. Ændringerne kommer i særlig grad til at berøre specialer med flere kvalificerede ansøgere end hoveduddannelsesforløb, herunder pædiatri.
De første uofficielle forlydender om ændringen optrådte i slutningen af 2006. Det er for tiden uklart, hvem der høres i sagen, og hvilken tidsramme der er for gennemførelsen, men der er lagt op til, at der ikke etableres en overgangsordning. Mange yngre læger har gennem år opbygget deres kvalifika-tioner vejledt af de gældende kriterier. Den foreslåede ændring kan gøre de kvalifikationer, lægerne i god tro har oparbejdet, værdiløse. Dette er naturligvis utilfredsstillende og har medført stor usikkerhed blandt vores yngre medlemmer.
Speciallægeuddannelsen er i ordets bogstaveligste forstand en uddannelse og ikke blot en række kliniske ansættelser. Systemet med en central vurdering af de supplerende kriterier var sagligt, objektivt og gennemskueligt med en ensartet fortolkning sikret via det centrale vurderingsudvalg.
Trods den noget tunge sagsgang medførte systemet en stor sikkerhed for lighed i udvælgelsen af ansøgerne. Det nye forslag vil derimod kunne give næring til mistanke om nepotisme og favorisering af lokale afdelingers personlige præferencer.
Ændringen indføres angiveligt på grund af ønsket om at nedsætte sagsbehandlingstiden og speciallægernes kandidatalder. Erfaringen viser imidlertid, at læger, der ønsker at blive pædiatere, ikke vælger et andet speciale, hvis de ikke får tilbudt en uddannelsesblok. Lægerne vælger i stedet at forbedre deres kvalifikationer og søge igen. Vi kan derfor ikke umiddelbart gennemskue, hvorledes den ændrede ansættelsesprocedure kan reducere antallet af ansøgere - og dermed tiden fra kandidateksamen til speciallægeanerkendelse.
Der bliver mangel på speciallæger. Dansk Pædiatrisk Selskab og Yngre Pædiatere deler Danske Regioners ønske om, at uddannelsesforløbet til speciallæge tilrettelægges optimalt. Fokus for uddannelsesforløbene må dog være at sikre en høj kvalitet både i udvælgelsen og uddannelsen af fremtidens speciallæger. Vi føler os desværre ikke overbeviste om, at det foreliggende udspil fra Danske Regioner vil tilgodese dette.