Pga. alder satte jeg sammen med to andre sololæger i Lemvig vores praksis til salg for 3/4 år siden. Vi var udmærket klar over, at det kunne tage nogen tid, og at et salg ville blive til nedsat goodwill. Men opgørelser viser, at det i hvert fald indtil nu har været muligt at sælge lægepraksis i Vestjylland.
Da der ikke kom henvendelser, opsagde min ene kollega sit ydernummer med planlagt lukning af praksis den 30. september 2006, og vi to andre overvejer ligeledes ophør i en ikke så fjern fremtid. Hvis alle tre lukkede uden at have fået solgt, ville det betyde en katastrofal mangel på praktiserende læger i Lemvig.
Derfor sendte jeg i marts 2006 et anbefalet brev til Læge-samarbejdsudvalget, hvor jeg stillede min arbejdskraft til rådighed i en nærmere aftalt periode under forudsætning af en tilfredsstillende økonomisk aftale. Jeg havde forestillet mig, at man f.eks. kunne holde mig økonomisk skadesløs ved en evt. flytning af min praksis til de nyindrettede praksislokaler på Lemvig Sygehus (der er på initiativ fra lægerne i Gudum og Lemvig blevet indrettet plads til otte læger på det delvist nedlagte sygehus). Og hvad var svaret så? Ingenting. Man fandt det end ikke umagen værd at besvare min henvendelse.
Sidst i juli ringede jeg til praksisudvalgsformanden, min tillidsmand, og spurgte direkte om, hvilke tiltag der var gjort for »at motivere ældre læger til at udskyde deres pensioneringstidspunkt« (Landsoverenskomsten § 13 A, stk. 2). Svaret var, at hun hellere ville satse på at få en læge i 20 år frem for at beholde en i 2-3 år. Er dette PLO's officielle holdning med hensyn til fastholdelse af ældre læger i praksis? Svar udbedes.
I mellemtiden havde der været lægesamarbejdsudvalgsmøde, hvor man enedes om aggressivt at annoncere efter nye praktiserende læger til Lemvig. Lokkemaden skulle være nye lokaler på sygehuset og ikke mindst 300.000 kroner årligt i tre år. Ikke et ord om kompensation til afgående læger. Ikke et ord om fastholdelsestiltag.
Således kan man i Ugeskr Læger 2006;168:2738-9 på et og samme opslag se vores beskedne fællesannonce angående salg af praksis og på modsatte side Ringkjøbing Amts store og farvestrålende annonce med tilbud til »nye praktiserende læger« om både patienter, nye lokaler og en stor pose penge (bemærk i øvrigt annoncens angivelse af læger i flertal). Man disponerer altså også over bl.a. mine patienter, til trods for at der faktisk kun er et ledigt ydernummer, da jeg altså ikke har opsagt mit.
Med et slag er min praksis blevet totalt usælgelig. Hvem vil give penge for en vare, som man kan få gratis andetsteds plus en pose penge oveni? Som jeg ser det, drejer det sig om rendyrket konkurrenceforvridning!
Jeg vil pointere, at også jeg gerne ser, at der kommer afløsere til afgående læger, så stedets primærsektor kan fungere optimalt, og at jeg ikke kan fortænke en ung kollega i at tage imod et godt tilbud. Men jeg indrømmer, at jeg blev chokeret, vred og skuffet, da det gik op for mig, at min exit bliver så meget anderledes, end jeg havde forestillet mig.
Allerførst blev mine negative tanker rettet mod mine kolleger i samarbejdsudvalget, så mod politikerne i amtet, for til sidst at ende ved PLO's overenskomst med det offentlige!
Alting er imidlertid foregået helt efter overenskomstens bogstav. Oven i købet efter den helt nye overenskomst, som er blevet til i en periode, hvor praksislukninger allerede er en realitet. Regelsættet i forbindelse med praksisophør giver amtet fuld råderet over ydernummeret ved opsigelse af dette, og der er ikke reelt tilknyttet nogen som helst forpligtelser over for den afgående læge! Lige nu er jeg således i klemme som den, der formentlig er nr. 2 i området, som lukker praksis. Men flere kommer til at stå i samme situation i nabobyer, i større byer (og i hovedstaden?). Og man kan frygte, at tiltag som det aktuelle i Ringkjøbing Amt kan gøre det næsten umuligt at sælge sin goodwill, hvilket vil medføre flere prak-sislukninger, hvorefter det offentlige skal til pengepungen igen. Slut med sædvanlig overdragelsesprocedure inkl. videregivelse af patientjournaler.
Min forventning har været, at min interesseorganisation skulle varetage mine interesser. Faktum er, at overenskomstens paragraffer omkring praksislukning giver amtet, og snart regionen, carte blanche til at komme med tiltag, som er i direkte modstrid med bl.a. mine interesser. Hvor er PLO?
PS. Dette indlæg er indsendt før offentliggørelse af, om nogen har reageret på Ringkjøbing Amts annoncekampagne.