For nylig viste et Månedens billede i Ugeskrift for Læger [1], at mange læger ikke længere kender symptomerne på knogletuberkulose. Knogle-tb var i 1950'erne stadig den hyppigste årsag til pukkelryg i Danmark, og sandsynligvis døde digteren Søren Kirkegaard af knogle-tb, efter at han blev mere og mere pukkelrygget i årene før sin død.
Svar:
Vi takker for den interesse Torp Carlsen har vist for vores Månedens billede og for det gode debatindlæg, det har foranlediget.
Vi er helt enige i den konklusion, at yngre læger bør kende til tuberkulose, og det var netop en del af motivationen for at publicere billedet. Det er en vigtig pointe, at den stigende rejseaktivitet og det meget dynamiske globale sygdomspanorama har konkrete implikationer for håndteringen af patienter i det danske sundhedsvæsen, ikke mindst når det kommer til infektionssygdomme. Det gælder ikke kun for immigranter, men også for danskere hjemvendt fra udlandet såvel som udenlandske turister i Danmark. Vi har f.eks. senest set den aktuelle ebolaepidemi i Vestafrika skabe nye udfordringer på de danske akutmodtagelser, ligesom importerede multiresistente bakterier sandsynligvis kun vil give voksende problemer i fremtiden.
En grundig rejseanamnese bør derfor være et standardelement i enhver journal og er helt obligatorisk ved febrile tilstande. Som antydet bør danske læger have et grundlæggende kendskab til importerede sygdomme, ligesom der bør forefindes instrukser herom. Den lokale infektionsmedicinske eller klinisk mikrobiologiske afdeling har kompetencer inden for disse problemfelter og er oplagte samarbejdspartnere. Endelig kan vi ikke lade være med at anføre det synspunkt, at det er ønskværdigt at have infektionsmedicinske speciallæger tilgængelige på ethvert sygehus og enhver akutafdeling.
Reservelæge Torsten Roed, Infektionsmedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
E-mail: t.roed@rn.dk
Klinisk lektor, overlæge Jens Brøndum Frøkjær, Radiologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
Klinisk Professor, ledende overlæge Henrik Nielsen, Infektionsmedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
Interessekonflikter: ingen
Svar:
Vi takker for den interesse Torp Carlsen har vist for vores Månedens billede og for det gode debatindlæg, det har foranlediget.
Vi er helt enige i den konklusion, at yngre læger bør kende til tuberkulose, og det var netop en del af motivationen for at publicere billedet. Det er en vigtig pointe, at den stigende rejseaktivitet og det meget dynamiske globale sygdomspanorama har konkrete implikationer for håndteringen af patienter i det danske sundhedsvæsen, ikke mindst når det kommer til infektionssygdomme. Det gælder ikke kun for immigranter, men også for danskere hjemvendt fra udlandet såvel som udenlandske turister i Danmark. Vi har f.eks. senest set den aktuelle ebolaepidemi i Vestafrika skabe nye udfordringer på de danske akutmodtagelser, ligesom importerede multiresistente bakterier sandsynligvis kun vil give voksende problemer i fremtiden.
En grundig rejseanamnese bør derfor være et standardelement i enhver journal og er helt obligatorisk ved febrile tilstande. Som antydet bør danske læger have et grundlæggende kendskab til importerede sygdomme, ligesom der bør forefindes instrukser herom. Den lokale infektionsmedicinske eller klinisk mikrobiologiske afdeling har kompetencer inden for disse problemfelter og er oplagte samarbejdspartnere. Endelig kan vi ikke lade være med at anføre det synspunkt, at det er ønskværdigt at have infektionsmedicinske speciallæger tilgængelige på ethvert sygehus og enhver akutafdeling.
Reservelæge Torsten Roed, Infektionsmedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
E-mail: t.roed@rn.dk
Klinisk lektor, overlæge Jens Brøndum Frøkjær, Radiologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
Klinisk Professor, ledende overlæge Henrik Nielsen, Infektionsmedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
Interessekonflikter: ingen
Hans viden om, at han var smittet med en uhelbredelig sygdom, kunne være grunden til, at han ikke turde gifte sig af frygt for at smitte den elskede med tb, for også på hans tid viste man, at tb var en smitsom sygdom. Af lunge-tb eller brystsyge, som det hed lidt romantisk, døde kameliadamen og heltinden i Boheme ligesom pigen, der lå på Blegdamshospitalet og ville hjem til mor. Digteren I.P. Jakobsen døde af tb ligesom nobelprismodtageren Niels Finsen, der fik prisen for at opdage lysbehandlingens helbredende virkning på hud-tb (lupus vulgaris). Finsen døde af tb i hjertehinderne, et såkaldt panserhjerte, der hindrede hjertet i at pumpe blodet ud i kredsløbet. Mit ældste barn blev calmettevaccineret kort efter fødslen, fordi hendes morfar var blevet smittet med tb i en koncentrationslejr i Tyskland under 2. verdenskrig. Med de mange immigranter i Danmark er tb og især multiresistent tb et stigende problem. Det er vigtigt, at de yngre læger tænker tb ind i deres diagnostiske overvejelser.
<h2>LITTERATUR</h2>
<ol type="d"><li><p>Roed T, Frøkjær JB, Nielsen H. Tuberkuløs spondylitis med psoas-absces. Ugeskr Læger 2015;177:V66164</p></li></ol>
<p>Med de mange immigranter i Danmark er tuberkulose et stigende problem.</p>