Svar:

Tak til Ugeskriftet for muligheden for at svare på ovenstående indlæg. Ram B. Dessau udtrykker bekymring for resistensudvikling og antibiotikaassocierede bivirkninger ved anvendelse af en Helicobacter-baseret test and treat-strategi. Og det kan være relevant nok. Men den bombastiske overskrift på indlægget om antibiotisk tæppebombning ved ethvert maveonde er ikke dækkende for indholdet i den foreslåede strategi. Det er jo netop ikke »ethvert maveonde«, der indbyder til udredning baseret på Helicobacter-diagnostik - og det ved danske praktiserende læger udmærket godt. Test and treat-strategien, der er dokumenteret effektiv og sikker i en række store, randomiserede studier - også i ikkehenviste patienter i almen praksis - er derimod et alternativ til de patienter, hvor gastroskopi eller empirisk syrehæmmende behandling ville være blevet ordineret. Relevante patientgrupper er veldefinerede i de algoritmer, der anbefales til almen praksis, f.eks. i Københavns Amt. Derfor er det relevant at teste for Helicobacter hos patienter, som henvender sig med dyspepsi, defineret som smerte eller ubehag i epigastriet af en vis varighed. Risikoen for underliggende ulcussygdom er over 40% hos de patienter, der er inficerede [1]. Og det er netop hovedformålet med strategien at identificere og behandle Helicobacter-inficerede ulcuspatienter. Det er derfor et temmelig eksklusivt synspunkt, Ram B. Dessau indtager over for behandling af en infektionssygdom, der er forbundet med en kumuleret risiko for død på 1:35 for mænd og 1:60 for kvinder [2]. En infektionssygdom, der medfører ulcussygdom eller ventrikelcancer hos hver syvende, og hvor en uges antibiotikabehandling sikrer vedvarende helbredelse hos mere end 85% af patienterne.